DearBabys mission har altid været at skabe legeoplevelser for de mindste børn, som de forstår, og dermed kan udvikle sig gennem. Men hvordan kan hjerneforskning bidrage til, at vi bedre forstår børns potentialer for opfattelsesevne og læring?
Det er egentlig ret enkelt! Når vi kender “kapaciteten” af børns hjerner i de forskellige alderstrin, kan vi i langt højere grad tilrettelægge varierede og stimulerende oplevelser, som vil gavne deres mentale udvikling.
Ann-Elisabeth Knudsen, ekspert i neuropsykologi og hjernen forklarer her, hvordan udviklingen af hjernen i 0-3 års alderen er retningsgivende for resten af barnets liv.
Hjerner udvikler sig efter en genetisk kode, hvor der kommer flere og flere nerveceller frem til ca. 1 1⁄2 års alderen og derefter begynder hjernen at prune – dvs. sortere, ordne og smide væk i nerveceller, der ikke længere skal bruges til noget. Så det tidspunkt i et barns liv, hvor der er flest nerveceller i hjernen, er midt i vuggestuealderen. Det er ikke det samme som at sige, at her er hjernen så også mest velfungerende. Hjernen har brug for at specialisere sig (sortere i nerveceller) for at kunne fungere optimalt.
De områder i hjernen, som bliver stimuleret, udvikler således et tættere neuralt netværk. Nerveceller, som ikke bliver brugt, dør, - og der kommer ikke nødvendigvis nye i deres sted.
Vi ved i dag, at børn som f.eks. bliver voldsomt omsorgssvigtede 3-4 måneder inden for det første leveår, de laver hjerneskader på sig selv, som de ikke er født med – de lukker neuralt netværk ned.
Vi har en forpligtelse til at tilrettelægge et omgivende miljø, som kan stimulere vores børn mest muligt, fordi hjerneforskningen fortæller, at når vi stimulerer hjerner – synger, læser, leger, tegner, laver motoriske øvelser osv. så opstår der flere og flere forbindelsestråde mellem de nerveceller, der bliver brugt.
I 0-3 års alderen bør der arbejdes med sansninger og motorik, så vi får stimuleret et begyndende hukommelsessystem og får lagret forskellige læringsmæssige input.
Hvad kan hjerneforskningen så bidrage med om børns potentialer for opfattelsesevne og læring?
Det første Anne-Elisabeth ønsker at præcisere er, at ingen børn i verden lærer noget for deres egen skyld. Det varer lang tid, før de begynder på det, og nogle kommer aldrig til det.
Børns begrundelse for at lære noget er altid, at de er i en relation til en pædagog/ lærer/ voksen, som de rigtig godt kan lide, og så vil de så gerne, at han eller hun skal synes om dem. Børn i alle aldre lærer altså først og fremmest i kraft af følelsen af samhørighed og relationer.
Men... overordnet set er der - når fokus er på læring - et afgørende område af hjernens udvikling, som kræver opmærksomhed - nemlig hjernens modning. Dette punkt har særlig interesse i forbindelse med, hvad man kan forvente af børn og hvornår - altså med andre ord, hvornår der er kontakt med forskellige pædagogiske tiltag.
Hjernemodning handler om rækkefølgen, hjernen får myelin i, fordi dette er essentielt for børns opfattelsesevne, eller hvornår man kan regne med, at en bestemt pædagogisk indsats kan “betale sig”.
Myelin er fedtskeder som sidder omkring nervecellens axon, og som sikrer, at de elektriske impulser transporteres fra celle til celle via vævsvæsken – eller når “de rigtige steder hen”.
Den del af hjernen, som har myelin, når et barn bliver født, er den forlængede rygmarv, hjernestammen og så en lille håndfuld af det vi kalder den gamle del af hjernen.
Det er den del af hjernen, som varetager overlevelsesfunktionerne, vågenhed og beredskab, åndedrætsfunktioner og medfødte reflektoriske reaktioner. Det er også den del af hjernen, som bestemmer mængden af impulser, som sendes ind i resten af hjernen (Arousalniveauet).
Viden om rækkefølgen i hjernemodningen er nødvendig, hvis man gerne vil have held til at indgå i en kvalificeret dialog med børn - “at få hul igennem til en bestemt aldersgruppe.“
Børn helt frem til 3 års alderen opfatter verdenen - først og fremmest via sansning og egen bevægelse. De har brug for mange gentagelser og det virkelig svære i formidlingen her er, at de samtidig har brug for, at hjernestammeaktiviteten holdes oppe med mange skift og overraskelser. Når gentagelserne bliver identiske eller monotone, så falder hjernestammeaktiviteten og børnene går helt bogstaveligt på “stand by”.
Det nok så interessante i denne sammenhæng er, at hvis man gerne vil stimulere hjernestammeaktiviteten hos et barn undervejs i en læring, så er det især lugte- og smagssansen, der har effekt. Herefter er sansehierarkiet: føle-, høre- og først til sidst er det synssansen der har effekt på hjernestammeaktiviteten!
Lad os afslutte Ann-Elisabeths spændende forskning med at opklare en myte om børns intelligens.
Myte: Børn er født med en bestemt intelligens..
Delvist sandt.
Børn er naturligvis født med et vist arveligt anlæg og opdraget på en måde, der sætter en vis ramme for, hvor kvik de umiddelbart bliver. Men der er stadig et stort spektrum for, hvad der kan gøres og potentielt fremme deres intelligens.
Noget af det bedste, vi kan gøre for hjerner, er hele tiden at udfordre og vedligeholde dem - fx ved at lære noget nyt. Vi er nemlig sådan indrettet, at vi helst gør det, som vi er gode til i forvejen, men hvis vi drister os lidt ud af komfortzonen og lærer noget nyt, så skabes der nye og hjernebevarende forbindelser.
_ Ann-Elisabeth Knudsen, Ekspert i neuropsykologi og hjerneforskning
Ifølge Ann-Elisabeth er det ikke så vigtigt, hvad de lærer, men mere dét, at de prøver noget, som de ikke er vant til. På den måde udfordres hjernen.
Som medlem af DearBaby sikrer du, at dit barns får varierede og alderssvarende legeoplevelser hver måned. Alle legetøjskasser er skræddersyet i samarbejde med eksperter og udviklet til at stimulere barnets mentale- og motoriske udvikling igennem meningsfyldt leg.
