Der er stort fokus på, om et barn kan gå. Det betyder meget for forældrene, da det er en stor og tydelig milepæl, som på mange måder gør ”baby til barn”.

Det er også meget nemmere at komme rundt uden at skulle bære på barnet. Og barnet bliver på mange måder mere selvhjulpen af at kunne gå. Men hav tålmodighed – kravlet gør baby en masse godt, så lad endelig gangen komme af sig selv.

Fra kravlende baby til gående barn

Så snart baby begynder at komme fremad, har de også en stor motivation for at komme op i lodret. Baby rejser sig op ad ALT. Når først baby rejser sig, kan jeg sagtens forstå lysten til at hjælpe baby til at sætte den ene fod foran den anden og altså GÅ (i hænderne eller via en gå-vogn). Men der er meget mere baby er nødt til at kunne, før han eller hun er klar til at gå.

Det at styre sit tyngdepunkt over understøttelsesfladen i lodret (holde balancen), er en markant anderledes måde at skulle arbejde på end at være krybende eller kravlende, hvor tyngdepunktet er meget lavere og understøttelsesfladen meget større.
Der er stadig meget langt fra at kunne stå med støtte op ad noget til at kunne gå fremad uden støtte. Balance i lodret og stabilitet omkring især hofte/bækken, knæ og fodled skal nemlig opbygges først.
Når baby kommer i lodret, så hold i første omgang fokus på at gå sidelæns. Det styrker baby muskulært omkring hofte/bækken, knæ og fodled, og giver baby erfaringer i at forflytte sig. Senere vil baby være klar til at gå rundt om et hjørne for derefter at vende sig mellem f.eks. sofa og sofabord.
Først når alle disse små motoriske stadier er på plads, er baby ved at være så stærk og erfaren i lodret, at han eller hun er klar til at eksperimentere med at gå fremad uden støtte.

Øvelse gør mester

Når baby vender sig sikkert mellem to genstande, kan I lege med at øge afstanden. Pludselig vil baby tage sine første 1-2 skridt i det fri – måske helt uden at tænke over det. Det er også heromkring, at du vil opleve baby begynde at skubbe sig op fra kravleposition til squat position ude midt på gulvet, for så pludselig at rejse sig og lege med den stående balance i det fri. De falder heldigvis ikke så langt og har brug for at øve sig MANGE gange.

Hver gang baby får tyngdepunktet ”for langt” ud over understøttelsesfladen til, at de kan ”redde det”, så dumper de ned på numsen og må bøvle med at rejse sig igen. Det er super vigtige erfaringer, og faktisk bliver de stærkere for hver gang, de rejser sig. Så jeres kommentar kan bare være ”hovsa” og et motiverende ”op igen.” Lad endelig barnet selv rejse sig igen (når der er overskud til det). Det bliver barnet som sagt stærkere af.

Den rette støtte

Hvis du på dette tidspunkt vil hjælpe baby til at holde balancen og op imod tyngden at kunne sætte flere skridt sammen, så støt baby så tæt på tyngdepunktet som muligt. Tyngdepunktet ligger lidt foran nederste lændehvirvel – dvs. optimalt set så holder du baby omkring bækkenet. I det tilfælde vil baby også selv skulle holde balancen i kropsstammen, og det bliver dermed så tæt på naturlig gang som muligt. Det at lade baby gå med en gå-vogn eller ”gå med baby i hænderne” er for mig noget vi først gør, når baby har lært at gå. Fra kravlende baby til gående barn er altså en kompleks størrelse, som det kan tage lidt tid at forstå.

Jeg ved godt, at verden er en anden. Men rent teoretisk, er der ikke nogen mening i at ”gå” barnet, før de har lært at gå. Barnet skal gøre sig de kropslige erfaringer selv. Som med alle andre erfaringer her i livet, så kan vi ikke gøre dem for dem.  Og ”programmet” – ” at sætte den ene fod foran den anden”, det ligger i barnets ”computer” i forvejen. Så hold fokus på at baby selv skal gøre sig erfaringer for at opbygge stabilitet, styrke, balance og kropskendskab til at kunne GÅ SELV <3

God Tumlelyst
Lene, BabyTummel

Skrevet af: Lene Raadkjær Jørgensen, Børnefysioterapeut