fbpx
Dankort logo Visa logo Mastercard logo Viabill logo MobilePay logo
Bestil inden kl 16 og vi sender i dag - Gælder alle hverdage

Menu

vestibulærsansen

Vestibulærsansen

Vestibulærsansen – hvad er det egentlig for noget?

Vestibulærsansen også kaldet labyrintsansen eller balancesansen er lokaliseret i det indre øre og består af tre buegange med væske i. Buegangene sidder placeret i forskellige vinkler, og hver enkelt buegang har betydning for bevægelse i rotation, sidebøjning og nikkebevægelsen. Når vi bevæger hovedet, flytter væsken sig, og det registrerer sanseorganet, som fortæller, hvor kroppen er i forhold til rummet. De vestibulære organer samarbejder med høre- og synssansen samt muskler og led. De er med til at opretholde vores balance og hjælper os med at fokusere med øjnene, når vi fx drejer rundt. De sørger også for, at vores syn ikke flimrer, når vi går. Derfor har vestibulærsansen stor betydning for, at vi kan bevæge os frit. Men den har også betydning for vores sprogudvikling og læsefærdigheder, så bogstaverne ikke hopper rundt på papiret.

Tegn på udfordringer med vestibulærsansen hos dit barn:

  • Hurtigt bliver rundtosset
  • Bliver køresyg
  • Har svært ved at holde balancen
  • Virker ukontrolleret i sine bevægelser
  • Har øreproblemer som gentagne mellemørebetændelser eller væske i ørerne

Gode øvelser til at styrke vestibulærsansen:

  • Tumle: Drej dit barn rundt og vip fra side til side. Du kan også bruge en stor pose med en dyne i bunden og så svinge din baby frem og tilbage, fra side til side og rundt.
  • Svingture: Tag fat om dit barn under armene inde på kroppen. Husk ikke at svinge dit barn rundt i armene uanset alder, da det er en hård belastning for skuldrene. Sving rundt om dig selv, fra side til side og op og ned. Her bliver alle buegangene trænet. Du kan også lade dit barn sidde i en stor pose eller et stort stykke stof og lave de samme bevægelser.
  • Trille: Hvis dit barn ikke triller af sig selv, er det en god idé at øve trillebevægelsen. Læg dit barn på ryggen og guide dit barn rundt i trillet med så lidt hjælp som muligt. På den måde kan han eller hun selv bevæge sig rundt. Husk at øve det til begge sider. Du kan motivere dit barn med spændende legetøj, eksempelvis baby radio, rangler eller rasleæg, så dit barn vender sig mod de spændende farver og lyde.
  • Koldbøtter: Hjælp dit barn rundt og sørg for, at nakken er bøjet fremover og hagen ind mod brystet i den forlæns koldbøtte. Baglæns koldbøtte kan du lave ved at lægge dig på ryggen med benene oppe. Få dit barn op på dine underben, så det ligger med ryggen mod dine underben. Hold fast om barnets hofter/bækken og før så dine ben op mod dig selv, så dit barns hoved kommer op til dit hoved. Lad barnet få sine fødder mod underlaget bag dit hoved, og så kan I enten stoppe her eller lade dit barn få turen tilbage til udgangspunktet.

Husk altid at holde øje med dit barns signaler, hvis det bliver for meget, skal I stoppe.

Bonusinformation

Din baby træner allerede vestibulærsansen inde i mors mave. Når baby er født, trænes sansen i starten ved, at det ligger på maven og bevæger hovedet fra side til side. Her kan du motivere din baby til at kigge fra side til side ved at bygge en lille konstruktion med noget legetøj, eksempelvis regnbuen i silikone fra Dëna. Baby vil drages af de stærke farver og bevæge hovedet fra side til side for at iagttage dem. Og måske også begynde at rotere kroppen efter dem.

Skrevet af DearBabys ekspert Annette Saxtorph, Børnekiropraktor

BLIV MEDLEM

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skrevet af:
børnekiropraktor

Annette Saxtorph

Kiropraktor med speciale i babyer og børn

Andre indlæg fra Annette