Bestil inden kl 16 og vi sender i dag - Gælder alle hverdage
Fremragende 4,8

DearBaby fylder 3 år 🇩🇰 Få medlemskabet til 319 kr/md med koden: HURRA3

Børn gennemgår 10 mentale og motoriske tigerspring i deres udvikling meget tidligt i livet. Forskning viser, at helt naturlige humørskift hører sammen med denne udvikling. Vi giver dig her et overblik over tigerspring og tilsvarende humørskift.


Barnets erfaringer gennem disse tigerspring lægger grundstenene for barnets talenter, præferencer og personlighed. Hvert spring ændrer barnets fysiske kunnen og mentale opfattelsesevne. Hvilket gør at man som forælder kan blive helt overrasket, over at barnet kan noget nyt nærmest natten over. Det kan også være en frustrerende stund, hvis ens spædbarn ligepludselig bliver ked af det. Især når man ikke kan regne ud præcis hvad barnets humør bliver så påvirket af. Men de pludselige humørsvingninger i barnets første levemåneder er blot en del af barnets helt naturlige udvikling. Barnet har brug for tryghed og nærhed, når det skal vænne sig til nye forståelser af sig selv og omverden.

I figuren her kan du se, hvornår du kan begynde at forvente et spring, som forekommer i uge 5, 8, 12, 19, 26, 37, 46, 55, 64 og 75 efter dit barn er født. Her ser du også, hvornår du kan forvente helt naturlige skift i dit barns humør, så du ikke behøver at bekymre dig! I disse perioder, som i figuren er markeret med grå uvejrsskyer, kan dit barn være mere omklamrende, grædende eller krævende end det plejer. Dette sker, fordi dit barn kan mærke, at der sker noget i kroppen og sindet, hvilket gør det uroligt. Dette skal du dog kun se som et tegn på, at dit barn er i gang med at udvikle sig og gøre fantastiske fremskridt!

Her er en kort oversigt over de 10 mentale spring, som dit barn kommer til at opleve i løbet af sine første 20 levemåneder:
Første spring: 5 uger - SANSERNE

Dit barn bliver i denne periode overvældet af nye fornemmelser både fra omverdenen men også fra sig selv. Barnets indre organer såvel som dets bevidsthed udvikler sig hurtigt, hvilket gør barnets sanser mere følsomme.

Andet spring: 8 uger - NYE MØNSTRE

Her begynder dit barn at genkende ting, som det ser, hører, lugter, smager og mærker. Barnet viser også de første tegn på sin udviklende personlighed i form af at vise, hvad det kan lide og ikke lide.

Tredje spring: 12 uger - GLIDENDE OVERGANGE

Omkring 12-ugers alderen vil dit barn opfatte hvordan ting omkring det ændrer sig gradvist. Dit barn vil bl.a. blive opmærksom på tonelejer som skifter eller en krop som skifter position. Barnet vil også selv kunne skabe disse glidende overgange.

Fjerde spring: 19 uger - BEGIVENHEDER

Dit barn kan omkring denne alder lave en kort række glidende bevægelser og gør måske endda sine første forsøg på at kravle. Denne evne til at kunne sætte bevægelser og lyde sammen i mindre serier gør også at barnet begynder at lave små ‘pludre’-sætninger. 

Femte spring: 26 uger - SAMMENHÆNGE

Nu begynder dit barn at kunne registrere mange sammenhænge og at forstå at visse ting hænger sammen med visse andre. Afstande bliver en realitet for barnet, som pludselig bliver opmærksom på, at legetøj eller mor nogle gange er uden for rækkevidde, hvilket kan være frustrerende.

Sjette spring: 37 uger - KATEGORIER

Grupper og kategorier opstår i dit barns forståelse, og det kan snart genkende at visse ting lugter ens eller ser ens ud og derfor hører til samme kategori. Gennem leg undersøger barnet ligheder og forskelle på ting, dyr og mennesker i dets omgivelser for at lære at ‘sortere’ dem.

Syvende spring: 46 uger - RÆKKEFØLGE

Dit barn bliver nu optaget af at konstruere og at sætte begivenheder i rækkefølge. Barnet undersøger hvad der sker, når det udfører handlinger i en bestemt rækkefølge. Det kan måske være bevidst om, at det får sko på ved at hente dem og placere dem ved fødderne, før det er i stand til at få dem på selv.

Ottende spring: 55 uger - PROGRAMMER

Evnen til at forstå programmer er en videreudvikling af rækkefølger. Barnet begynder at forstå hvilke ting der kommer i rækkefølge og at der er flere måder at opnå samme resultat.

Niende spring: 64 uger - PRINCIPPER

Barnet begynder at tænke på en måde som mere ligner en voksens måde at tænke på. Du kan måske lettere forstå, hvad dit barn forsøger at gøre eller fortælle. Barnet kan også snart selv lave om på programmer og selv bedømme om denne forandring er god eller dårlig.

Tiende spring: 75 uger - SYSTEMER

Dit barn bliver efterhånden bevidst om sin evne til at styre egen krop. Barnet opdager, at det har sin egen vilje og en kontrol, som kan få ting til at ske. Det begynder at forstå forskellen på sig selv og på andre, og det begynder at danne sig en samvittighed.

Brugen af listen

Husk at intet barn vil gøre det hele eller følge listen slavisk. Nogle viser kun et par af de beskrevne færdigheder på dette tidspunkt, og måske er der færdigheder, som du først ser uger eller måneder senere. Smag ændrer sig - også blandt spædbørn! Når du lægger mærke til dit eget barns præferencer, vil du opdage hvad der gør dit barn så unikt.

I kommende indlæg her på bloggen vil vi gå i dybden med de enkelte tigerspring og den mentale og motoriske udvikling, som dit barn gennemgår i sine første 20 levemåneder.

tigerspring
Vidunderlige Uger

Du kan købe bogen Vidunderlige UgerDearBabys shop og læse meget mere om tigerspring.

Skrevet af DearBaby, baseret på Vidunderlige Uger

Hver måned udskiftes dit legetøj

*OBS - Manglende returnering af legetøjskassen bliver anset som et ønske om at beholde produkterne og købe dem fri. Vi fakturerer derfor det oplyste beløb for produkterne.

Returret – Shop

Du har returret på nye varer købt i shoppen hos Dearbaby. Fortrydelse skal anmeldes til Dearbaby pr. mail på info@dearbaby.dk senest 14 dage efter købet.
Ligeledes skal varen sendes retur til Dearbaby senest 14 dage efter købet. Varen skal være i original emballage og må ikke have tegn på slid, skader, pletter eller udefrakommende lugte. Du betaler selv returomkostninger.

Der er ingen returret på brugte varer købt i shoppen. Har du fortrudt dit køb skal du kontakte Dearbaby pr. mail senest 3 dage efter modtagelsen af varen, hvorefter du kan ombytte til en anden vare i shoppen. Du betaler selv returomkostninger.

Vi hjælper gerne med en returlabel til fortrudt køb af nye og brugte varer og sender den til din mail. Prisen for en returlabel er 39 kr. Varen sendes direkte til:
Dearbaby Aps
Constancevej 9,
9000 Aalborg

Vi anbefaler at du bruger vores returlabel, da pakken er forsikret, der er track & trace på og hurtig levering. Vær opmærksom på, at du skal indlevere ved samme distributør, som du har modtaget gennem. Indleveres pakken forkert dækker forsikringen ikke, og Dearbaby kan ikke holdes til ansvar for returneringen.
Hvis du selv vælger distributør, skal du være opmærksom på følgende: Pakken skal sendes direkte til vores adresse, og der må ikke vælges pakkeboks eller posthus.

Levering og returnering

cross