Produktet er godt for barnets:
Tigerspringskasse til 6. og 7. Tigerspring
806,95 kr.565,00 kr.
Til dig som ønsker at eje frem for at leje. Nu har vi gjort det muligt at købe skræddersyede legetøjskasser, som er tilpasset en længere periode af dit barns udvikling.
Tigerspringskasse til 6. og 7. Tigerspring passer til babys udvikling fra cirka 37 – 55 uger (8,50 måneder til 12,64 måneder). Særlige kendetegn for perioden: Barnet bliver stærkere i sit kravl, pincetgrebet forbedres, starter på at pege, begynder at gå sidelæns af ting eller tage sine første selvstændige skridt og sige ord som ‘Tak’, ‘Nej’, ‘Dada’ osv.
Gælder alle hverdage
Beskrivelse
Tigerspringskasse til 6. og 7. Tigerspring
6. Tigerspring – Kategoriernes verden
I 6. Tigerspring begynder dit barn at blive bevidst om, at verden kan inddeles i kategorier, og derfor begynder dit barn at tænke mere abstrakt. Barnet bliver nemlig bevidst om, at ting kan være forskellige men stadig høre til i samme kategori. I har sikkert italesat og navngivet mange kategorier sammen. Kategorien ‘dyr’ vil ofte være den kategori, som barnet først bliver bevidst om. Eksempelvis hører en hund og en ko til den samme kategori, selvom de ser forskellige ud. På den måde går det op for barnet, at alt kan inddeles i kategorier og endda underkategorier, og først nu skal barnet til at lære, hvilke sammenhænge der klassificerer de forskellige ting. Barnets kategoriseringsarbejde bliver hjulpet godt på vej, når en voksen benævner alt, hvad I foretager jer, gerne med mange ord. Selvom barnet ikke forstår ordene endnu, vil det begynde at forbinde de rigtige ord med hinanden.
Når barnet bliver stærkere i sit kravl, vil de sensoriske spejlkugler motivere til mere bevægelse og retningsskift. Barnet vil også være meget optaget af sit eget spejlbillede i boldene.
7. Tigerspring – Rækkefølgernes verden
I 7. Tigerspring bliver dit barn mere bevidst om sine handlinger, og hvilken påvirkning de har på omgivelserne. Barnet udvikler en forståelse for, at han eller hun kan sammensætte handlinger i bestemte rækkefølger for at opnå et mål. Barnet betragter nu sit legetøj på en anderledes måde og er meget optaget af at undersøge, hvilke ting der passer sammen. Barnet begynder nemlig at se enkeltdele som en del af en helhed.
I perioden vil barnet også begynde at pege. Her er den lille pegebog god, fordi den har rigtige billeder, som er genkendelige for barnet. Når barnet peger på de forskellige kropsdele i bogen, kan forældre sætte ord på og efterfølgende pege på barnets næse, øre, mund osv. Det skaber en visuel og fysisk kobling, som lærer barnet at forbinde ting med hinanden.
I 9-12 måneders alderen sker et kvantespring med dit barns finmotorik. Barnet udvikler nemlig pincetgrebet og bliver i stand til at bruge tommel- og pegefingeren som en knibetang til at samle små ting op. Her er puslespillet særligt relevant til at øve finmotorikken, når brikkerne skal samles op. Brikkerne er designet med huller, så små fingre lettere kan tage dem op. Dit barn vil også være særligt optaget af legen, hvor ting forsvinder og kommer til syne igen.
Legetøjet er udvalgt i samarbejde med vores dedikerede baby-eksperter og sikrer dig et godt sortiment til netop denne periode i dit barns liv. Tigerspringskasserne indeholder udvalgte stykker legetøj fra DearBaby konceptet samt andet legetøj udenfor konceptet. Tigerspringskasserne er således for dig, som ønsker at få et lille udpluk af det bedste legetøj, som du kan beholde.
Følg DearBaby på Instagram for at få inspiration til legetøj med høj legeværdi.
Yderligere information
Vægt | 2,560 kg |
---|---|
Alder | |
Brand | |
Tigerspring | 6. TIGERSPRING 37 uger – Kategoriernes verden, 7. TIGERSPRING 46 uger – Rækkefølgernes verden |
Legetøj | Aktion-reaktion, Bolde, Spil/Puslespil, Stablelegetøj, Trælegetøj |
Gaver |
Produktet er godt for barnets: