0
    Din kurv
    Du er 800,00 Kr. fra gratis fragt
    800 Kr.
    Gratis fragt
      Anvend kupon
      Se vores anmeldelser på Trustpilot
      Fri fragt over 800 kr. • Bestil inden kl. 14:00. Levering 1-2 hverdage • Kundeservice 2512 0007
      blogindlæg Dit barns søvnbehov. Hvor meget skal en nyfødt sove?

      Hvor meget skal en nyfødt sove?

      Dit barns søvnbehov

      Hvor meget skal en nyfødt sove?

      Søvn er en af de vigtigste komponenter for børns mentale og fysiske sundhed. Dette gælder ikke kun når de er helt små, men også gennem hele opvæksten. Det betyder, at tilstrækkelig søvn er vigtigt for et barns velbefindende og har indflydelse på barnets vækst, immunforsvar, motoriske samt kognitive udvikling.

      Der er forskel på børns søvnbehov, hvilket dækker over det totale antal timer, som dit barn skal sove i løbet af et døgn. Et søvnbehov afhænger også af alderen. Jo yngre man er, jo større vil søvnbehovet være. Det betyder ligeledes, at mængden af søvn ændres jo ældre dit barn bliver.

      Som (nybagte) forældre taler man ofte om, hvor meget et barn skal sove i døgnet. Børn er forskellige – og det samme gælder for en nyfødt. Nogle nyfødte vil have brug for at sove ca. 18 timer i døgnet, hvorimod en anden vil have brug for at sove 15 timer i døgnet. Søvnen vil være fordelt i mindre intervaller i den første tid. Dette skyldes, at en nyfødt har brug for at spise hyppigt pga. mavesækkens størrelse.

      Sundhedsstyrelsen National Sleep Foundation American Academy
      of Sleep Medicine
      1-4 uger: 15-18 timer
      1-12 måneder: 14-15 timer
      1-2 år: 12-14 timer
      4-11 måneder: 12-15 timer
      4-11 måneder: 12-15 timer
      1-3 år: 11-14 timer
      4-12 måneder: 12-16 timer
      1-2 år: 11-14 timer

      Skemaet viser en oversigt over nogle af de forskellige retningslinjer, som findes. Der er altså variationer af, hvor meget et barn skal sove i løbet af et døgn. Det betyder også, at det kan være svært at navigere i hvilken information, der er ”korrekt”. Som udgangspunkt, skal du forsøge at lade være med at kigge for meget på tallene og i stedet se efter træthedstegn hos dit barn – ofte vil de fortælle dig mere om, hvornår på dagen barnet er træt og gerne vil sove.

      Træthedstegn hos en nyfødt baby

      Det kan nogle gange være svært at se tydelige træthedstegn hos en nyfødt, men det vil med tiden blive nemmere at observere, når du lærer din nyfødte bedre at kende. Der findes dog nogle generelle tegn, som du kan være opmærksom på, hvis dit barn:

      • Gaber
      • Gnider sig i øjnene
      • Får røde/blanke øjne
      • Får rødlige øjenbryn
      • Stirrer ud i luften
      • Drejer hovedet til siden og kigger væk
      • Pludselig bliver pylret eller klynker uden en åbenlys grund

      En nyfødt vil sjældent vise alle tegn på én gang, og det kan tage lidt tid, før du kender dit barns præcise træthedssignaler. Det skal nok komme, så vær tålmodig, og stol på din mavefornemmelse.

      Hvor længe kan en nyfødt være vågen?

      I den første tid kan det nogle gange være svært at aflæse træthedssignaler hos en nyfødt. Derfor kan det være behjælpeligt at anvende vågentid i stedet, da det kan hjælpe dig med at vurdere, hvornår dit barn skal tilbydes søvn i løbet af dagen/natten. En nyfødt kan typisk være vågen mellem 30-60 minutter, før det begynder at vise tegn på træthed. Vågentiden er meget kort, når et barn er under fire uger gammelt. I den første tid kan du derfor forsøge at være ekstra opmærksom på at tilbyde barnet at sove efter f.eks. maksimalt 45-60 minutter, da det kan give en rettesnor for, hvornår barnet skal sove.

       

      Blogindlægget er skrevet af Maria Bæktoft van Weert, Muskuloskeletal fysioterapeut, MSc. Maria er også Certificeret søvnvejleder fra Family Sleep Institute og er ejer af Månerejsen.

      Referencer

      • Sundhedsstyrelsen, 23. udgave, juni 2021: Sunde børn: til forældre med børn i alderen 0-2 år.
      • Wielek T, Del Giudice R, Lang A, Wislowska M, Ott P, Schabus M (2019) On the development of sleep states in the first weeks of life. PLoS ONE 14(10).
      • Hirshkowitz M, Whiton K, Albert SM, Alessi C, Bruni O, DonCarlos L, Hazen N, Herman J, Adams Hillard PJ, Katz ES, Kheirandish-Gozal L, Neubauer DN, O'Donnell AE, Ohayon M, Peever J, Rawding R, Sachdeva RC, Setters B, Vitiello MV, Ware JC. National Sleep Foundation's updated sleep duration recommendations: final report. Sleep Health. 2015 Dec;1(4):233-243.
      • Hirshkowitz M, Whiton K, Albert SM, Alessi C, Bruni O, DonCarlos L, Hazen N, Herman J, Katz ES, Kheirandish-Gozal L, Neubauer DN, O'Donnell AE, Ohayon M, Peever J, Rawding R, Sachdeva RC, Setters B, Vitiello MV, Ware JC, Adams Hillard PJ. National Sleep Foundation's sleep time duration recommendations: methodology and results summary. Sleep Health. 2015 Mar;1(1):40-43.
      • Dias CC, Figueiredo B, Rocha M, Field T. Reference values and changes in infant sleep-wake behaviour during the first 12 months of life: a systematic review. J Sleep Res. 2018 Oct;27(5):e12654.

      Comments are closed.

      Skrevet af:

      månerejsen - ekspert

      Muskuloskeletal fysioterapeut (MSc) & certificeret søvnvejleder

      Andre indlæg fra Maria

      Giv mig besked Indtast din e-mail. Vi sender dig en besked, når varen er på lager igen. Du tilmeldes samtidig DearBabys nyhedsbrev.
      Behandling af dit abonnement…