Er dit barn blevet forelsket i et stykke legetøj? Køb let fri via Mobilepay.
Ønsker du at købe et eller flere stykker legetøj, skal du altid afregne, inden du returnerer legetøjskassen i pakkeshoppen. Betalingen sker via fakturering gennem det link, du modtager i mailen sammen med din returblanket.
- Betal for legetøjet via linket, som du modtager i mailen sammen med din returlabel.
- Prisen for det enkelte stykke legetøj vil altid være oplyst på "køb fri" siden samt den medfølgende blanket i kassen. Frikøbsprisen fastsættes baseret på produktets stand. Priserne på samme produkt kan derfor variere.
- Du modtager en faktura på mail.
- Påmindelse om frikøb vil blive faktureret 49 kr. i administrationsomkostninger, da vi ikke kan behandle din returkasse før frikøb er registreret.
- Har du valgt at købe et eller flere produkter fri, frafalder din returret på disse. Det skyldes, at du har haft 30 dage til at afprøve produktet.
Du bedømmer også din legetøjskasse via linket i mailen, hvor du har mulighed for at skrive kommentarer til de enkelte produkter. Vi elsker din feedback, som vi bruger til at udvikle sammensætningen af legetøjskasserne. Når du har bedømt 6 kasser, modtager du en voucher på 20% rabat til vores shop, som du kan indløse, når du har handlet for min. 400 kr.
Allerførst - ØV. Men vi håber selvfølgelig, at du vender retur🤎 Og er du i tvivl, så har du altid mulighed for at sætte dit medlemskab i bero i op til 3 måneder. Send os en mail eller skriv til os på chatten.
Sådan opsiger du dit abonnement
Du kan opsige dit abonnement ved at skrive til os på mailen eller chatten. Du skal senest opsige dit abonnement 10 dage inden din næste levering (hvis din registrerede termins/fødselsdato eksempelvis er d. 21.07.21, skal du senest opsige d. 11. i måneden, hvis du ikke ønsker at modtage den næste kasse). Skriver du til os i weekenden eller sent på dagen, kan svartiden være længere end normalt. Men din opsigelse vil selvfølgelig altid registreres fra den dato, du skriver til os.
De 10 dages varsel gælder også, hvis du ønsker at sætte dit medlemskab i bero.
Du modtager en returlabel til din sidste kasse, som du plejer. Kontakt os på info@dearbaby.dk eller på tlf. 20 67 50 66, hvis du har spørgsmål.
DearBaby tilbyder medlemspriser på udvalgte varer, som ikke kan kombineres med andre rabatter. Du skal være logget ind for at kunne bestille til medlemspris. Få blandt andet 20% på Liewood, Mushie, Playgro, Lamaze, MODU, Oli & Carol, Kid's Concept, FRIGG og Connetix.
Du logger ind på din profil HER.
Kan du ikke finde alle delene til et produktet inden ombytningen, så kontakt os på telefon eller e-mail og lad os vide det. Vi oplever ofte, at delene dukker op på et senere tidspunkt. Og det er helt okay, at du returnerer den manglende del måneden efter. Hvis du ikke finder den manglende del, vil du blive faktureret for legetøjet. Grunden til dette er, at vi ikke kan have produkter stående på hylderne, som vi ikke kan bruge i konceptet.
Du vil altid kun blive opkrævet medlemsprisen for produktet. Denne er oplyst på køb fri-siden. Vi sender gerne produktet retur, så I kan få glæde af det.
Skulle den manglende del dukke op, refunderer vi gerne pengene for legetøjet, når vi har modtaget den manglende del. Kontakt os på telefon eller e-mail og lad os det vide.
Mobil: 2067 5066
E-mail: info@dearbaby.dk
Vi leverer dine legetøjskasser i din nærmeste dao pakkeshop eller i den pakkeshop, du har valgt ved tilmelding.
Når din legetøjskasse er klar til afhentning i pakkeshoppen, modtager du en besked fra dao. Du indleverer din nuværende legetøjskasse i samme ombæring, som du afhenter den nye. Du skal ombytte senest 2 dage efter din nye legetøjskasser er klar til afhentning, således vi kan opretholde et cirkulært flow i konceptet.
Din månedlige betaling gælder kun for leje af én legetøjskasse.
Levering og retur er altid betalt af DearBaby.
Du modtager en returblanket på mail omkring 4 dage inden ombytningen. Du kan vælge at printe din returlabel eller at skrive den 9 cifrede E- label code direkte på kassen med tusch. Koden finder du nederst til hjørne på din returlabel. Husk altid at strege den gamle pakkelabel /stregkode helt over, da du ellers vil få kassen retur fra dao.
OBS! Sørg altid for at få en kvittering på, at du har indleveret din returpakke. Ansvaret for pakken og dens indhold er dit, indtil du har et tydeligt bevis på, at du har afleveret pakken i en pakkeshop. Derefter overføres ansvaret for pakken til dao. Dette er betydeligt i tilfælde af, at pakken skulle blive væk under forsendelse.
Skriv til os i chatten eller send os en mail, hvis du er i tvivl om, hvordan du ombytter.
Rengøringen af legetøjet er en vigtig del af DearBaby, så du trygt kan lade dit barn lege med produkterne. Vi rengør altid legetøjet grundigt, inden det sendes ud til en ny familie.
Vi anvender rengøringsmidlet Super Opvask Svane, som er særligt velegnet til anvendelse af rengøring af legetøj til børn under 3 år, da det forventes, at de putter tingene i munden.
Rengøringsmidlet, Super Opvask Svane, er anbefalet af daginstitutioner i Aalborg Kommune, som er underlagt specifikke restriktioner i forbindelse med rengøring under COVID-19 forhold. Rengøringsmidlet er af høj kvalitet og særligt egnet til manuel rengøring. PH-værdien i rengøringsmidlet er 7,4, og det indeholder hverken parfume eller skadelig kemi. Super Opvask Svane er svanemærket.
Vi følger altid rengøringsanvisningerne for det enkelte stykke legetøj, så alt legetøjet rengøres forsvarligt og ikke tager skade.
OBS. Hvis du får behov for at rengøre legetøjet, så tør produktet af med en fugtig klud med mild sæbe. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der ikke trænger vand ind i produktet, fordi der kan dannes mug og dermed bakterier. Derfor fraråder vi, at du sænker produktet ned i vand eller skolder det.
Husk, du altid kan kontakte os på info@dearbaby.dk eller tlf. 20 67 50 66 hvis du har spørgsmål.
DearBaby Care Guide giver dig tips til, hvordan du passer på legetøjet. På den måde sikrer vi, at legetøjet holder længere, og at flest mulige familier får glæde af det. Vi er afhængige af at kunne genbruge legetøjet, så vi kan opretholde et cirkulært flow i konceptet.
Dit barn skal selvfølgelig have mest muligt glæde af legetøjet, og derfor er ridser og skrammer en del af konceptet. Vores tommelfingerregel er, at du skal sende produkterne retur i en stand, som du selv ville være tilfreds med at modtage dem i.
Rengøring er en vigtig del af DearBaby, så du trygt kan lade dit barn lege med produkterne. Bøger og mad er en dårlig kombi, fordi mad laver fedtpletter i bøgerne, og vi kan derfor ikke rengøre dem, uden at ødelægge dem yderligere. Undgå at skolde eller sænke legetøjet ned i vand. Brug i stedet en fugtig klud med mild sæbe, hvis der er behov for at rengøre legetøjet.
Vi kan ikke tage legetøj retur, som indeholder vand, da vi ikke kan rengøre det forsvarligt, og fordi der er risiko for dannelse af mug. Vi kan derfor ikke bruge produktet i konceptet igen, og du vil blive faktureret medlemsprisen for produktet.
For at passe så godt som muligt på legetøjet er det vigtigt, at du ved returnering pakker legetøjet forsvarligt ind med tilstrækkeligt papir imellem. Du kan genbruge kassen og papiret, som legetøjet blev leveret i. Vi foretrækker, at du ikke benytter avispapir til indpakning, da sværten kan smitte af på legetøjet.
Ofte leveres legetøjet i en økologisk bomuldspose for at beskytte det bedst muligt. Det er derfor vigtigt, at legetøjet også returneres i bomuldsposen. Alternativt kan bomuldsposen købes for 19 kr.
Kontakt os på mail, telefon eller i chatten, hvis du har spørgsmål.
Køber du produkter i DearBabys shop kan du få leveret fragtfrit, hvis du vælger forsendelsesmetoden Send i næste legetøjskasse. Ønsker du at modtage din bestilling inden, vælger du blot DaoSHOP eller DaoHOME og faktureres den oplyste forsendelsespris.
Ved køb af varer i vores shop henvises til gældende regler i købeloven. Varer som hører under kategorien 'pre-loved'er brugte og tages ikke retur.
Skriv til os på mail info@dearbaby.dk eller i chatten, hvis du har spørgsmål.
Kan du ikke finde din månedlige returblanket på mail, så tjek som det allerførste din spammappe eller søg på 'returblanket'. Godkend gerne DearBaby som afsender, så du fremadrettet modtager returblanketten i din indbakke.
Er din returblanket ikke i spammappen, så kontakt os på info@dearbaby.dk eller på 20 67 50 66.
Du har ingen returret på det brugte legetøj. Når du vælger at købe legetøj fri fra din legetøjskasse eller shoppe brugt legetøj i vores shop, frafalder din returret. Det brugte legetøj har brugsspor, og der må forventes mindre skrammer og ridser. Fortryder du dit køb inden for tre dage efter leveringsdatoen, hjælper vi dig gerne med at finde et alternativ i shoppen.
Handler du derimod nye produkter, kan du returnere legetøjet inden for 14 dage og få pengene retur. Legetøjet skal naturligvis være ubrugt og i original emballage.
Vi hjælper gerne med en returlabel til fortrudt køb af nye og brugte varer. Prisen for en returlabel er 49 kr. og kan bestilles HER. Du modtager din returlabel på mail. Returomkostningerne på 49 kr. vil blive fratrukket dit refunderingsbeløb.
Læs mere om din returret HER.
DearBaby belønner dig med en voucher på 20% rabat til shoppen, når du har bedømt 6 legetøjskasser. Du kan også bruge din voucher til at købe gavekort til abonnementet og på den måde opnå rabat på dit medlemskab. Du modtager automatisk din voucher på email. Voucheren fungerer som en rabatkode, som du kan tilføje ved betalingen af ordrer på min. 400 kr. Din voucher kan ikke kombineres med tilbudspriser, produkter med medlemspriser eller til at købe legetøjet fri fra kasserne, da priserne allerede er nedjusterede.
Skriv til os på email info@dearbaby.dk eller på chatten, hvis du har spørgsmål.
Gavekort til DearBaby abonnement er gyldigt i 5 år og kan konverteres til et gavekort til shoppen. Har du fået et gavekort til abonnementet, dækker gavekortet betalingen for det antal måneder, som er angivet på gavekortet. Når dit gavekort er opbrugt, fortsætter dit abonnement automatisk til 369 kr/md, som trækkes på det betalingskort, som du har angivet ved tilmelding.
Pengene gives ikke retur på gavekort købt efter d. 5. juni 2023.
Vi ved godt, at legetøj indimellem har en hård medfart. Men du skal ikke bekymre dig. Ridser og skrammer er en del af konceptet.
Er legetøjet ødelagt?
Så kontakt os på telefon eller mail. Noget legetøj vil naturligvis gå i stykker, fordi det er blevet slidt, og du vil ikke blive faktureret for produktet. Men hvis legetøjet eksempelvis nedsænkes i vand eller en bog rives i stykker, vil du blive faktureret for produktet, da vi ikke kan bruge det i konceptet igen. Prisen for produktet vil altid være den oplyste medlemspris, som du finder via køb fri-linket.
Du er altid velkommen til at kontakte os på 2067 5066 eller e-mail: info@dearbaby.dk hvis du er i tvivl.
Din ombytning er planlagt efter den dato, du har registreret under termins-/fødselsdato ved tilmelding. Du vil dermed få leveret og ombyttet på den dato i hver måned. Falder din normale leverings-/ombytningsdato efter en periode med en eller flere helligdage, kan det forlænge leveringstiden. Selvom dao leverer de fleste dage i året, så holder mange kiosker lukket på helligdage, hvilket betyder at alt står stille på terminalerne i helligdagene.
Der kan dermed ske forsinkelser på grund af travlhed efter helligdage, men oftest vil det kun betyde en dags forsinkelse. Er du I tvivl, eller oplever du forsinkelser på mere end 4 dage i henhold til din terminsdato, så kontakt dao på telefon: 72 33 08 00 eller DearBaby på telefon: 2067 5066, mail: info@dearbaby.dk eller skriv til os i chatten. Vi efterlyser pakken, så snart vi hører fra dig.
Har du lyst til at få legetøjskassen med på ferie i Danmark, så sender vi selvfølgelig din legetøjskasse til en anden adresse end din hjemadresse. Det kunne eksempelvis være jeres sommerhusadresse.
Sådan gør du:
Log ind på din profil her på hjemmesiden og vælg Adresse & Pakkeshop i menuen, hvorefter du kan skifte til en midlertidigt pakkeshop. Husk at vælge en dato for, hvor længe den midlertidige pakkeshop gør sig gældende. Hvis du ønsker at ændre pakkeshop permanent, gøres dette også her.
Du skal foretage dine ændringer senest 7 dage inden din ombytningsdato (din registrerede fødsels-/terminsdato). På den måde sikrer du, at dine ændringer registreres i tide, og at dao får denne oplysning igennem vores system.
Skal du flytte og have ændret din adresse permanent, skal du også logge ind på din profil og vælge Adresse & Pakkeshop i menuen. Husk at vælge en ny dao pakkeshop nær din nye adresse.
Skriv til os på chatten eller på mail, hvis du er i tvivl.

Fik du ikke besvaret dit spørgsmål?
Fandt du ikke svar på dine spørgsmål, så sidder vi klar til at hjælpe dig