Dankort logo Visa logo Mastercard logo MobilePay logo Anyday logo 1
Bestil inden kl 15 og vi sender i dag - Gælder alle hverdage
Menu
flat baghoved

Fladt/skævt baghoved

De første måneder af din babys leveår er kraniet meget blødt. Det er smart, når baby skal ud igennem fødselskanalen, at kraniet kan tilpasse sig. Men dette medfører også, at kraniet er meget påvirkelig af tryk. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er, at babyer skal ligge på ryggen og sove for at forebygge vuggedød. Så hvis din baby kun sover på ryggen med hovedet lige op, vil der komme et fladt baghoved. Har din baby derimod en favoritside, vil skævheden komme i den side, som din baby ligger på.

Hvorfor opstår en favoritside?

En favoritside kan være opstået i forbindelse med graviditet og fødsel. Har din baby ligget med hovedet til den ene side inde i maven, så kan denne favoritside stadig være der efter fødslen. Det kan også opstå under fødslen især ved meget lange fødsler, hvor baby kan være i samme position længe. Der kan også opstå spændinger i nakken under fødslen, som gør at baby finder det mere behageligt at have hovedet til den ene side.

Hvordan kan du forebygge et skævt eller fladt baghoved?

Du kan med fordel selv gøre noget for at forebygge skævheder og fladt baghoved.

  1. Når din baby sover på ryggen, så sørg for at hovedet ligger både til højre og venstre side. Din baby skal kunne få hovedet lige meget til begge sider.
  2. Din baby vil ofte vende hovedet over mod mor, så du kan sørge for at ligge på begge sider af din baby. Ligger din baby i en vugge eller bedside crib, så kan du med fordel lægge din baby så hovedet ligger skiftevis i hovedenden og fodenden.
  3. Når din baby er vågen så led opmærksomheden til begge sider. Din baby vil ofte være glad for lys og lyd. Her kan du med fordel bruge forskellige rangler med klokke/raslelyde og spændende farver, der fanger din babys opmærksomhed. Tal også til din baby fra begge sider, da din baby vil søge din stemme.
  4.  Når du bærer din baby, så husk at skifte arm. På den måde kigger din baby til begge sider og du undgår spændinger ved at skifte hvilken arm belastningen ligger i. Husk også at skifte arm, hvis du giver flaske.
  5. Mavetid er godt allerede fra fødslen, og her kan du med fordel lade din baby ligge på maven på dit bryst, da det også giver nærvær og tryghed. Fra din baby er 4-6 uger er det også en god idé at ligge din baby på fast og fladt underlag. Det aflaster baghovedet, da der ikke er noget tryk på, og det styrker din babys muskler i ryg og nakke og strækker stramme muskler ud.

Der er meget legetøj, der kan være med til at motivere barnet til at ligge på maven. DearBaby kommer med 5 gode bud.

units danish design fugl

Fuglen fra Units (findes i flere farver) er udviklet til at hjælpe baby til at blive mere tilpas i maveliggende og sikrer den rette liggeposition. Baby har glæde af fuglen allerede fra fødslen. Ved at lægge baby på den skrå flade, bliver det nemmere at løfte hovedet, og der sker en god muskelaktivering omkring kropskernen.

 

vandlegemåtte blå magni

Vandlegemåtte fra Magni (findes også i grøn) er en oppustelig aktivitetsmåtte med vand og bevægelige svømmende elementer, der motiverer barnet til at ligge på maven.

 

Sensory Glitter Storm Set tickit

Sensory Glitter Storm (kan købes som 1 stk.) Når de vendes på hovedet eller rystes, hvirvler glimmeret og bremses pludselig, hvilket er meget fascinerende for baby. Du kan også trille dem foran de baby eller ud til siderne, så baby drejer hovedet.

 

MODU rullebræt

MODU rullebræt hvor baby kan ligge på maven og rulles forsigtigt rundt. Hjulene kan også tages af, så baby ligger mere på en skrå flade.

 

Babyspejl, Safari - Bright Starts. sit and see safari mirror.

Babyspejlet tiltrækker dit barns opmærksomhed, fordi din baby ser sit eget spejlbillede og bevægelser. Det opmuntrer baby til at ligge på maven i længere tid.

 

Hvordan kan du rette et skævt eller fladt baghoved?

Er din babys kranie allerede blevet fladt eller skævt, er der meget du selv kan gøre for at rette det. Som sagt er din babys kranie meget blødt og tager hurtigt form efter underlaget/det tryk det får, men det kan også rette sig igen, hvis du lejrer din baby modsat skævheden.

Hvis din babys baghoved er fladt midt på, er det fordi trykket kommer derfra. Det kan skyldes spændinger, eller at din baby simpelthen bare foretrækker at ligge sådan. Men hvis din baby næsten altid ligger sådan, vil baghovedet meget hurtigt tage form efter det og blive fladt. Jo fladere det bliver, jo sværere bliver det også at få hovedet til siderne.

Her er det en god ide, at få tjekket din baby igennem for spændinger, så disse kan løsnes og din baby har fuld bevægelighed i nakken. På den måde kan din baby lejres, så hovedet ligger skiftevis til højre og venstre side, så trykket bliver fordelt ud på kraniet. Igen er mavetid også virkelig vigtigt, da der her ikke er tryk på baghovedet. Sørg for at ligge din baby på maven hver gang din baby er vågen, så bliver det til mange gange i løbet af dagen og din baby vil gradvist kunne ligge længere og længere tid på maven.

Er din babys baghoved blevet fladt på den ene side, kan du rette det ved at hjælpe hovedet til modsatte side. Når din baby sover, så sørg for at du selv ligger modsat favoritsiden, da din baby vil søge dig. Ligger din baby i en bedside eller lignende, så kan du lægge din baby så hovedet er i fodenden, hvis det er modsat favoritsiden.

I vågentiden skal alt det, der optager din babys opmærksomhed være på modsatte side af favoritside. Især lys fra vinduer og legetøj skal være på siden modsat favoritsiden. Inkl. dig selv.
Du kan lede din babys opmærksomhed til modsatte side af favoritsiden ved at tale eller synge til din baby fra den side eller ved at bruge legetøj til at fange din babys opmærksomhed. Vil din baby ikke have hovedet modsat favoritsiden eller kun i meget kort tid, skyldes det højst sandsynligt spændinger i nakken, som giver smerte eller ubehag ved at dreje hovedet. Her er det en god idé at få tjekket din baby igennem for spændinger hos en børnekiropraktor, så disse kan løsnes, og din baby kan få fuld bevægelighed i nakken.

Læs også Sundhedsstyrelsens pjece omkring, hvordan du kan undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved hos din baby.

Comments are closed.

Skrevet af:

børnekiropraktor

Kiropraktor med speciale i babyer og børn

Andre indlæg fra Annette