Dankort logo Visa logo Mastercard logo MobilePay logo Anyday logo 1
Bestil inden kl 15 og vi sender i dag - Gælder alle hverdage
Menu
w-stilling hypermobil

W-stilling: Er den forbudt?

W-stilling og hypermobile børn

Den berygtede W-stilling er et meget omtalt emne, men hvad betyder denne siddestilling for dit barns fysiske velvære? Og hvad har den at gøre med hypermobilitet? Vi har samlet informationen for dig samt lavet en oversigt over tegn på hypermobilitet, som du kan holde øje med.

Hypermobile børn under 2 år

Er man hypermobil, betyder det, at et eller flere kropsled kan bevæge sig ud over det normale stoppunkt. Det vil sige, hvis eksempelvis albueledet kan bøje eller overstrække en smule den forkerte vej. Dette kan også være tilfældet med knæ og/eller finger- og håndled.

Hvorfor er det skidt at være hypermobil?

Det er det, fordi hypermobilitet kan føre til øm- og træthed. Ledbåndene er ikke stramme nok til at holde leddene, hvor de skal være. Bindevævet i ledet er simpelthen for elastisk, hvilket fører til overstræk, og det kan give en belastning på brusken i leddet. Og det er her, hypermobiliteten bliver et problem. For denne belastning i det udsatte led kan give smerter og forsinke den naturlige motoriske udvikling hos de mindste børn.

Tegn på hypermobilitet hos børn

Du tænker nok: Hvordan ved jeg, om mit barn har hypermobile led? Bekend dig med den nedenstående liste, så du ved hvilke tegn, du skal holde øje med.

  • Overstrakte knæ, albuer, fingre eller håndled.
  • Kalveknæ/Hjulben. Dette er når knæene bøjer enten væk fra eller mod hinanden.
  • At barnet tit sidder i W-stilling.
  • At barnet er platfodet.
  • Hvis barnet føler smerte eller ømhed omkring leddene, især efter fysisk aktivitet.
  • Hvis barnet ofte forstuver sine led.

W-Stilling

W-stilling er en betegnelse for, når barnet sidder på sine underben, som falder ud til hver side. Barnets ben, set fra oven, ligner altså et W. Denne siddestilling må ikke overdrives, da den giver et vrid og og dermed en belastning på både hofte- og knæleddene.

Skal W-stilling rettes?

Der er delte meninger om, hvorvidt du som forælder skal rette dit barns siddeposition, hvis du ser, at han eller hun sidder i w-stilling. Ifølge vores kilder, er det en god idé at rette stillingen for at undgå at belaste leddene i denne yderstilling, da det især for de mindste børn er en af de få ting vi kan gøre for at skåne leddene. Dette er fordi større børn selv kan gå og dermed har lettere ved at få aktiveret de muskler, som støtter leddene.

Dit barn vælger ubevidst denne stilling, fordi den for dem føles naturlig og giver dem en god balance i siddende position. Prøv at opmuntre barnet til at rette stillingen til f.eks. en havfruestilling, hvor begge ben peger mod den ene side. Og så er det samtidig godt at variere mellem højre og venstre side. Du kan også opmuntre dit barn til at sidde med benene strakt foran sig eller i skræderstilling.

Forebyggelse af smerter og skader

Hypermobilitet har ingen kur. Det er en tilstand, som man er nødt til at imødekomme for at passe på kroppen og nyde alt, hvad livet har at byde på. Det vi kan gøre er at give de udsatte led den optimale støtte. Leddene beskyttes, når musklerne omkring dem er stærke og dermed er med til at støtte op omkring dem.

Derfor er fysisk aktivitet vigtigt, når leddene er hypermobile og tenderer til at ende i belastende yderstillinger. Men det er samtidig vigtigt at respektere, når barnet bliver træt og ikke tvinge dem ud i aktivitet, da dette kan giver de smerter, som vi prøver at undgå. Så prøv at finde en god balance.

De små muskler

Balanceøvelser er gode til at stabilisere led. Når du eksempelvis står på ét ben, arbejder de små muskler hårdt for at holde balancen. Du har måske oplevet at blive rådet til at bruge et balancebræt af en fysioterapeut for at opbygge styrke omkring fod og knæled. Det samme gælder for børn, men det er svært, hvis ikke umuligt, at få et lille barn, som måske ikke er begyndt at gå endnu, til at bruge et balancebræt. Og så er det heller ikke særlig sjovt for dem. Brug i stedet sjove lege til at opbygge dit barns balance og styrke til at støtte de udsatte led.

Man skal kravle, før man kan gå

Ja, der er noget om det gamle ordsprog. Lad dit barn kravle så længe som muligt. Har dit barn svært ved at holde benene under sig, når de kravler, kan det være en hjælp at kravle på gulvtæppe eller andet skridsikkert underlag. Du kan også hjælpe dem ved at støtte med hænderne omkring hofterne eller knæene, hvis benene falder ud til siderne. Dette kan ske, hvis der ikke er opbygget nok stabilitet omkring hofterne.

Gode lege og aktiviteter

  • Tumleleg på blødt underlag som f.eks. sengen, en madras, trampolin eller i sand. Når barnet balancerer på det ujævne underlag, aktiveres de små balancemuskler og styrkes. Se eventuelt også de sjove Tactile Discs fra Gonge, som I kan bruge til at lave en sjov jorden er giftig-bane.
  • Det kan også være en god idé at kravle over små forhindringer. Vi har denne super sjove kravletunnel fra That’s Mine, som får sat gang i kravlemusklerne. I kan også bruge de førnævnte Tactile Discs til at kravle over, da de er flade nok til at kunne komme over, men samtidig har de lidt højde samt forskellige taktile overflader.
  • Gå på line. Er dit barn begyndt at gå, kan I lege, at I går på line på eksempelvis en kantsten eller en linje på jorden. Det handler simpelthen om at gøre øvelsen sjov og “gemme den” i en leg.

Kilder: Aarhus Universitetshospital, Hvidovre Hospital, Regionshospitalet Randers, Aalborg Universitetshospital.

Er du yderligere i tvivl, anbefaler vi, at du kontakter din egen læge eller en fysioterapeut med speciale i baby og barn.

Comments are closed.