Mareridt og night terrors hos børn
Hvad er forskellen, og hvordan kan man hjælpe?
At vågne midt om natten til lyden af ens barn, der græder eller skriger, kan være både skræmmende og hjerteskærende for enhver forælder. Mange små børn oplever nemlig mareridt eller night terrors, og selvom begge dele kan virke meget voldsomme, er de faktisk to forskellige typer af søvnforstyrrelser. I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvad forskellen er mellem mareridt og night terrors, hvorfor de forekommer, og hvordan man som forælder bedst kan hjælpe sit barn, hvis situationen opstår.
Hvad er mareridt?
Mareridt er ubehagelige eller skræmmende drømme, der ofte vækker barnet og gør det bange. De fleste mareridt forekommer i løbet af REM-søvnen, hvor hjernen er mest aktiv og drømmene mest intense. Når barnet vågner efter et mareridt, er det som regel i stand til at huske detaljer fra drømmen, og det kan fortælle om, hvad der skræmte det. Mareridt kan ske for børn i alle aldre, men de er mest almindelige hos børn mellem 3 og 6 år.
Typisk for mareridt:
- Barnet vågner ofte op, fordi det har drømt noget ubehageligt.
- Mareridt forekommer ofte i anden halvdel af natten.
- Barnet kan huske drømmen og har brug for tryghed for at falde til ro igen.
Årsagerne til mareridt kan være mange – fra almindelig stress og forandringer i barnets liv til påvirkninger fra film, bøger eller begivenheder i hverdagen. De fleste børn vil opleve ubehagelige drømme engang imellem, og det er helt normalt.
Hvad er night terrors?
Night terrors, eller natteangst eller søvnrædsel, er en anden type søvnforstyrrelse, der er kendetegnet ved meget intense og pludselige episoder. I modsætning til mareridt sker night terrors oftest i den dybere non-REM-søvn og opstår typisk i de første timer af natten. Under et night terror kan barnet virke panisk, græde, skrige eller bevæge sig voldsomt, men uden at være rigtigt vågen. Faktisk vil barnet sjældent huske noget fra episoden, og det er normalt umuligt at berolige det eller få det til at vågne helt.
Typisk for night terrors:
- Barnet vågner sjældent op, selvom det kan virke vågent.
- Night terrors forekommer normalt tidligt på natten, inden for de første par timer.
- Barnet kan sjældent huske episoden dagen efter.
Night terrors er mest almindelige hos børn i alderen 4-12 år og har typisk en stærk genetisk komponent – dvs. at de ofte går i arv. Det er vigtigt at understrege, at selvom night terrors kan være ekstremt foruroligende for forældrene, er det sjældent noget, barnet selv lider under, da det som regel ikke husker episoden bagefter.
Hvad er forskellen på mareridt og night terrors?
| Mareridt | Night Terror |
|---|---|
Barnet vågner og kan huske drømmen. | Barnet vågner ikke og husker intet dagen efter. |
Opstår i REM-søvn, normalt i anden halvdel af natten. | Opstår i dyb non-REM-søvn, normalt i første del af natten. |
| Barnet kan finde tryghed ved at blive beroliget af forældrene. | Barnet kan være umuligt at berolige og reagere voldsomt på kontakt. |
| Kan skyldes stress, frygt eller nye oplevelser. | Er ofte arveligt og kan forværres af træthed eller en uregelmæssig søvnrytme. |
Sådan kan du hjælpe dit barn ved mareridt og night terrors
Uanset om dit barn har mareridt eller night terrors, kan du som forælder gøre en del for at hjælpe. Her er nogle konkrete råd og hjælpemidler.
Skab en tryg og stabil søvnrutine
En fast sengetid og et beroligende putteritual kan være med til at reducere forekomsten af både mareridt og night terrors. Du kan eventuelt implementere en hyggelig natlampe og måske endda en tyngdedyne, som kan være afslappende efter en dag fyldt med indtryk.
En dejlig bamseven kan også være en skøn hjælp til at give barnet tryghed om natten. Vi anbefaler særligt den selvlysende bamse Joe fra Lilliputiens, som kan blive et hyggeligt fyrtårn under putningen. Se også vores store udvalg af bamser fra Teddy Hermann. Klik blot på billederne!
Vær til stede og trøstende ved mareridt
Hvis dit barn vågner efter et mareridt, skal du være der til at trøste det. Fortæl ham eller hende, at det blot var en drøm, og at alt er okay.
Forsøg ikke at vække barnet under night terrors
Ved night terrors er det faktisk bedst at lade barnet komme igennem episoden uden at forsøge at vække det. Sørg blot for, at barnet ikke kommer til skade, og prøv så vidt muligt at forblive rolig – episoden vil som regel stoppe af sig selv efter nogle minutter.
Undgå overstimulering inden sengetid
Hvis dit barn har tendens til mareridt, kan det være en god idé at skrue ned for uhyggelige eller voldsomme bøger, film eller lege lige inden sengetid. En stille og rolig aktivitet, som højtlæsning eller meditation for børn, kan hjælpe barnet med at falde i søvn uden stressende indtryk. Se vores udvalg af hyggelige børnebøger, som er gode ved sengetid.
Overvej søvntidspunktet
Nogle børn får færre night terrors, hvis de går tidligere i seng, da træthed kan være en udløsende faktor. Prøv at tilpasse barnets søvnplan, hvis det virker som om, at søvnkvaliteten påvirkes.
Kontakt en læge, hvis problemerne fortsætter
Hvis night terrors eller mareridt er meget hyppige eller forstyrrer dit barns søvn og velbefindende i dagtimerne, kan det være en god idé at tale med en børnelæge eller en søvnspecialist.
Hvornår bør man søge hjælp?
For de fleste børn vil både mareridt og night terrors være midlertidige problemer, som de vokser fra i takt med, at deres søvn- og følelsesmæssige udvikling stabiliseres. Men hvis dit barn oplever søvnforstyrrelser meget ofte, eller hvis det har svært ved at få nok søvn på grund af hyppige mareridt og night terrors, kan det være nødvendigt at få professionel hjælp. Søvnmangel kan nemlig påvirke barnets humør, koncentrationsevne og generelle trivsel.
Med de rette strategier og lidt ekstra omsorg kan du hjælpe dit barn gennem perioder med både mareridt og night terrors. Vær opmærksom, tålmodig og ikke mindst rolig – børn mærker forældrenes tryghed, og det kan gøre en stor forskel.
Husk at alle børn er forskellige, og at dette kun er grundlæggende råd. Har du brug for yderligere hjælp, anbefaler vi, at du kontakter egen børnelæge eller en søvnspecialist.
