15/01-26
Hvad er den gode sovestilling for din baby?
Den gode sovestilling for din baby
Når det gælder din babys søvn, er sovestillingen ikke bare et spørgsmål om komfort – den handler først og fremmest om sikkerhed og forebyggelse af skævt kranie samt fladt baghoved.
Hvorfor har spædbørn et blødt kranie?
Efter fødslen er et spædbarns kranie blødt og fleksibelt. Kraniet består af flere knogler, som endnu ikke er vokset sammen, og mellem dem findes bløde områder kaldet fontaneller. Den mest kendte er den bløde område øverst på hovedet. Denne blødhed gør fødslen lettere og giver plads til hjernens hurtige vækst i barnets første leveår. Med tiden vokser kranieknoglerne sammen, og fontanellerne lukker sig gradvist.
- Den bagerste fontanel lukker typisk inden for de første 2–3 måneder.
- Den forreste fontanel lukker som regel mellem 9 og 18 måneder (nogle gange lidt senere – det kan variere).
- Hos de fleste børn begynder den at blive mindre omkring 6–9 måneder.
- Den lukker oftest mellem 12 og 18 måneder.
- Hos nogle børn kan den først lukke omkring 18–24 måneder uden at det er unormalt.
Det bløde kranie betyder også, at hovedets form kan påvirkes af tryk udefra. Hvis barnet ofte ligger med hovedet på samme side eller meget på baghovedet, kan der med tiden opstå et fladt baghoved eller et skævt kranie.
Favoritside skyldes biomekaniske faktorer eller vaner, og kan opstå af flere forskellige årsager:
- Øget spænding og stramhed i nakkens muskler – ofte relateret til fødslens forløb, fx en lang fødsel, hvis baby har siddet fast, eller hvis der er anvendt cup. Dette kan give nedsat bevægelighed i nakken.
- Om fødslen har været vaginal eller ved kejsersnit.
- At baby har ligget i samme stilling i livmoderen i slutningen af graviditeten.
- Tvillingegraviditet, hvor der kan være begrænset plads.
- Hvis baby oftest bliver båret og taget op til den samme side.
- Babys placering i sengen eller på puslebordet – babyer reagerer naturligt på lys, lyd og lugt og drejer hovedet i den retning.
Fladt baghovedet opstår pga. gentaget tryk på baghovedet.
De mest almindelige årsager til fladt baghovedet er:
- At baby ofte ligger på ryggen og med hovedet i midten.
- Spændinger i nakkemusklerne, som gør det svært at dreje hovedet.
- Begrænset plads i livmoderen, fx tvillinger eller stram plads i slutningen af graviditeten.
- Meget tid i autostol eller skråstol.
Hvordan forebygges et skævt kranie og fladt baghoved med den gode sovestilling?
For at forebygge, at din babys hoved udvikler flade eller skæve områder, er korrekt placering under søvn vigtig. Her er mine bedste råd:
- Skift hovedets retning: Læg baby skiftevis med hovedet til venstre og højre, når du putter. Sørg for, at kinden hviler i underlaget, hagen er ud for skulderen, og at luftvejene er frie.
- Varier sovemiljøet: Skift placering i sengen, babyliften, autostolen eller barnevognen, så baby ikke altid vender hovedet mod samme side.
- Undgå lange perioder på ryggen med tryk på baghovedet: Især i barnevogn eller autostol.
- Daglig tæt kontakt: Du kan med fordel sove med baby på dit bryst om dagen, hvis du selv er vågen. Så er der intet tryk på baghovedet, og baby får samtidig tryg kontakt.
Mange af de babyer, jeg ser, som har en favoritside, har vanskeligt ved at rotere hovedet fuldt til den modsatte side. Det betyder, at kinden ikke kommer helt ned mod underlaget, og at hagen ikke når ud over skulderen, som jeg ellers anbefaler. Årsagen er ofte, at nakkens muskler fortsat er for stramme og spændte, hvilket begrænser den frie bevægelighed og fulde rotation i nakken.
Ud over målrettet udspænding og hensigtsmæssige bærestillinger i vågen tilstand, anbefaler jeg derfor at lejre baby på siden (den ikke-foretrukne side). Dette bør naturligvis altid ske under opsyn for at sikre, at baby ikke triller om på maven under søvnen.

Lejring på højre side ved favorit side til venstre
Hvad med sovestilling i en vugge/slyngevugge?
Jeg får ofte spørgsmål fra forældre om jeg kan anbefale slyngevugge, hvilket jeg bestemt kan. Begge mine børn har sovet i slyngevugge og vugge med motor, særligt min første fødte var meget glad for de vuggende bevægelser. Sover din baby meget i slyngevugge, skal du være særlig opmærksom på at vende hovedet. Du kan også overveje at vælge en model, som er mere affladet i madrassen, så nakken kan dreje frit til begge sider. Her kan DearBaby anbefale at tilkøbe en afstivningsmadras for at give slyngevuggen en mere fast bund.

Sovestilling i vugge fra Membantu. Hovedet drejet til venstre.
Sovestilling i slyngevugge fra Membantu. Hovedet drejet til højre.
Sundhedsstyrelsen kom i 1991 med tre enkle råd til at forebygge vuggedød – råd, der stadig gælder i dag.
De tre råd er:
- Læg altid spædbarnet til at sove på ryggen
- Undgå rygning i graviditeten og undgå, at barnet udsættes for tobaksrøg efter fødslen
- Undgå, at barnet får det for varmt, når det sover
Særligt med rådet om at spædbarnet bør ligge på ryggen har resulteret i flere skævheder hos spædbørn i nyere tid. Derfor er det vigtigt at man lejrer sit spædbarn korrekt under søvnen med den gode sovestilling. Har du brug for øvelser til, hvordan du hjælper dit barn af med sin favorit side og evt. skævt kranie, så hop ind på mit tidligere indlæg, hvor der er syv øvelser til, hvordan du kan afhjælpe spændinger og skævheden.
Skrevet af:
Børnefysioterapeut
Andre indlæg fra Sandra
Skrevet af:
Skrevet af:
Skrevet af:
Muskuloskeletal fysioterapeut (MSc) & certificeret søvnvejleder
Skrevet af:





