25/08-25

Tågang hos børn – Hvorfor går mit barn på tæerne?

Det er helt normalt, at små børn går på tæerne i perioder – især frem til omkring 2-årsalderen. Men hvis man som forælder oplever, at barnet ikke kan stå på flad fod, gå på hælene eller løfte forfoden (nedsat dorsalfleksion i anklen), bør barnet vurderes af en læge. Der kan være flere forskellige årsager til, at et barn går på tæerne, og det er vigtigt at få klarlagt, om der ligger en underliggende tilstand bag.

Mulige årsager til tågang:

Neurologisk betinget tågang: Cerebral parese (CP), Charcot-Marie-Tooth sygdom (CMT), Muskeldystrofi, Perifer neuropati, HSMN
Psykogen/Sensorisk tågang: Autismespektrumforstyrrelser eller ADHD
Ortopædiske betinget: Klumpfod, anisomeli, stramme achillessener som følge af anden tilstand.
Idiopatisk tågang (uden kendt årsag)

Det er derfor altid vigtigt, at barnet bliver tilset af en læge, som om nødvendigt kan henvise videre til en ortopædkirurg eller pædiater for korrekt vurdering og behandling.

Idiopatisk tågang – når der ikke findes en klar forklaring

I dette indlæg vil jeg sætte fokus på idiopatisk tågang, da det ofte skaber udfordringer hos både forældre, børn og behandlere. Ved idiopatisk tågang kender vi ikke den præcise årsag, og der findes heller ingen entydig tilgang eller standardbehandling. Det betyder, at både udredning og behandling ofte må tilpasses det enkelte barn – med fokus på funktion, trivsel og udvikling.

Der findes en del forskning inden for området, men ikke mange brugbare studier. Alligevel er man kommet frem til en række mulige årsager, der kan ligge til grund for idiopatisk tågang:

Neuromuskulær udvikling: Nogle børn kan have en forsinket eller atypisk udvikling af motorik og muskelkoordination – uden at der nødvendigvis er tale om en sygdom.
Mild muskelstramhed: Let stramhed i akillessenen eller underbenets muskler kan gøre det lettere og mere naturligt for barnet at gå på tæer.
Sensoriske faktorer: Børn med ændret følesans eller balancefornemmelse kan vælge tågang som en strategi for øget stabilitet.
Adfærdsmæssige eller vanemæssige årsager: Tågang kan udvikle sig som en vane eller et adfærdsmæssigt mønster, som barnet fastholder uden nogen fysiologisk årsag.
Genetiske eller familiære faktorer: Idiopatisk tågang ses ofte i familier, hvilket kan tyde på en vis genetisk disposition.
Hypermobile led: Børn med hypermobile eller svage fodled kan opleve større spænding og bedre stabilitet ved at gå på tæer.

Ikke alle børn med tågang oplever gener eller får følger, og mange vokser fra det uden behov for behandling. Men idiopatisk tågang kan have konsekvenser, især hvis den er vedvarende og ikke behandles.

Mulige konsekvenser ved idiopatisk tågang:

Motoriske vanskeligheder: Problemer med koordination og balance.
Fod- og knæsmerter: Særligt ved længere tids gang, leg eller sport.
Kompensatoriske posturale ændringer, herunder: Anterior bækkentilt, udadrotation i hofterne eller øget tibial torsion under gang.
Nedsat bevægelighed (ROM) i dorsalfleksion: Kan føre til muskuloskeletale problemer i voksenalderen, som f.eks.: Tendinopati eller Plantar fasciitis.
Strukturelle ændringer i talus (ankelbenet): 66 % af børn med idiopatisk tågang har nedsat fordybning i talus og 30 % har nedsat runding af talus
Begrænsninger i deltagelse: Nedsat evne til at deltage i skole- og legeaktiviteter på lige fod med jævnaldrende.
Nedsat emotionelt velvære: Følelse af at være “anderledes”, lavere selvværd eller social tilbagetrækning som følge af bevægelsesvanskeligheder.

(Ref: investigation of muscle strength, motori coordination and balance in children with idiopathic toe walking: a case-control study, 2020
Ref: Idiopathic toe walking: an update on the natural history, diagnosis and treament, 2022
Ref: The management of idiopathic toe walking, 2024)

Det er ikke altid, at vi finder en tydelig årsag til tågang, og det kan være frustrerende – både for familien og for terapeuten. Det vigtigste er dog at fokusere på at finde gode behandlingstiltag og skabe et meningsfuldt og trygt forløb for både familien og ikke mindst for barnet.

Hvad sker der, når idiopatisk tågang henvises til en fysioterapeut?

Når et barn henvises til fysioterapi med mistanke om idiopatisk tågang, indledes forløbet med en grundig vurdering. Som fysioterapeut starter jeg med et anamneseoptag, hvor der spørges grundigt ind til alt, der kan bidrage til at afdække problematikken omkring tågang. Formålet er at få en helhedsforståelse af problematikken omkring tågangen.

Herefter gennemføres en aktivitetsbaseret undersøgelse, en KFA-undersøgelse (Kvalitativ Funktionel Analyse) og eventuelt enkelte standardiserede tests. Disse anvendes senere til re-tests for at gøre barnets udvikling og forløbet målbart og struktureret.

Vi bruger vores kliniske ræsonnering – vores arbejdsredskab – som foregår løbende gennem hele forløbet. Vi arbejder dynamisk og tilpasser tilgangen undervejs, afhængigt af barnets udvikling og de observationer, der opstår i takt med behandlingen. Det betyder, at vi ofte må justere indsatsen i takt med, at ny viden opstår, eller barnets behov ændrer sig.

NB! Det er vigtigt, at barnet først bliver vurderet af en læge, før det henvises til en fysioterapeut, så eventuelle sygdomme kan blive udelukket.

Aktiviteter og øvelser til behandling af tågang

Her er nogle øvelser og aktiviteter, der kan sættes fokus på derhjemme for at modvirke barnets tågang:

Udspænding: Udspædning af alle stramme led og muskler – særligt lægmuskulatur og akillessene.
Trampolinøvelser: Fremmer balance, koordination og styring af fodled.
Baglænsgang: Stimulerer proprioception, styrker gangmønstre og aktiverer m. tibialis anterior.
Kravle i ribbe, legestativer og træer: Styrker kernemuskulaturen, forbedrer motorisk kontrol og aktiverer m. tibialis anterior; samtidig sker der udspænding af lægmusklerne.
Smertelindrende: Massage af de muskler som har ondt eller er udtrættet. Evt. prøve med dybe og blide tryk, varme eller kolde omslag.
ASE-MASE aktiviteter: En sjov måde at stimulere muskel-led-sansen og samtidig styrke træne.

NB! Tågang skyldes ikke nødvendigvis forhold i eller omkring foden og anklen – årsagen kan også stamme fra højere oppe, f.eks. fra hofte eller ryg. Derfor gennemføres der altid en grundig holdnings- og ganganalyse for at kortlægge de anatomiske og funktionelle forhold.

Guide til øvelser

	Øvelse 1: Samle sokker op med tæerne Udførelse: Barnet krummer tæerne omkring en sok, løfter den og lægger den i en skål eller giver den til hænderne. Kan også gøres med en serviet eller kuglepen.
	Øvelse 2: Baglæns gang Udførelse: Barnet går baglæns, enten frit eller på en streg. Kan også gøres på balancebom eller underlag som sand, græs eller sten.
	Øvelse 3: Kravle baglæns Udførelse: Barnet står på alle fire og kravler baglæns. Sværere: kravl op ad bakke eller på underlag som sand, græs eller sten.
	Øvelse 4: ASE-MASE – skub til væggen med hænderne Udførelse: Barnet står med front mod væggen, hænderne på væggen og skubber. Benene i forskudt stilling. Hælene i gulvet.
	Øvelse 5: ASE-MASE – skub til væggen med ryggen Udførelse: Barnet står med ryggen mod væggen, sætter sig i 90° vinkel i hofte og knæ og skubber ryggen mod væggen. Hænderne ud til siden.
	Øvelse 6: Skubber sig frem eller tilbage med hælene Udførelse: Barnet sidder på tæppe med hælene i gulvet, forfoden løftet, og skubber sig frem eller tilbage. Kan laves som stafet.
	Øvelse 7: Ærtepose på forfoden Udførelse: Barnet har en ærtepose på forfoden. Hælene i gulvet, resten af foden løftes. Balancer med ærteposen.
	Øvelse 8: Ring på kegle Udførelse: Barnet løfter en ring med foden og placerer den på en kegle. Kan også laves med hjemmelavet ring og flaske.
	Øvelse 9: Stå på vippebræt Udførelse: Barnet balancerer på et vippebræt. Alternativt kan man bruge en pude eller ujævnt underlag.
	Øvelse 10: Kravle i ribbe eller legestativ Udførelse: Barnet kravler op og ned i ribben, skiftevis med højre og venstre fod først.
	Øvelse 11: Stå på skråbræt Udførelse: Barnet står på et skråbræt med strakte knæ og hofte. Alternativt på trappetrin eller bøger.

Take home notes:

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle børn med idiopatisk tågang har behov for behandling. Studier og klinisk erfaring viser, at mange børn vokser fra tilstanden uden indgriben. På den baggrund vælger nogle læger en ‘wait-and-see’-strategi, hvor man afventer udviklingen, såfremt tågangen ikke vurderes at være funktionshæmmende eller have negativ indflydelse på barnets deltagelsesmuligheder i daglige aktiviteter.

Blogindlægget er skrevet af Sandra Schiller Monsen, som er uddannet fysioterapeut fra Københavns Professionshøjskole. Sandra har stor interesse for børns motoriske udvikling og færdigheder og har netop sluttet sig til DearBabys panel af frivillige eksperter.

Besøg Sandras Instagram-profil Børnefysioterapeut, som er et øvelseskatalog med flere hjælpsomme øvelser, du kan bruge derhjemme.