0
    Din kurv
    Du er 800,00 Kr. fra gratis fragt
    800 Kr.
    Gratis fragt
      Anvend kupon
      Se vores anmeldelser på Trustpilot
      Fri fragt over 800 kr. • Bestil inden kl. 14:00. Levering 1-2 hverdage • Kundeservice 2512 0007

      OM DEARBABY

      En iværksætterhistorie

      DearBaby blev grundlagt i 2020 af Dorthe Klitgaard Thomsen, en passioneret mor og iværksætter med en vision om at gøre det nemmere for småbørnsforældre at finde legetøj, der passer til deres barns udviklingsstadie – samtidig med at mindske overforbrug. Dorthe ønskede at skabe en forretningsmodel, hvor forældre både kunne få viden om deres barns udvikling og adgang til legetøj, der aktivt støtter barnets læring og vækst.

      Som mor til to drenge, Elton og Hugo, oplevede Dorthe hurtigt, hvordan legetøj fyldte meget i hverdagen. Hun fandt dog også ud af, at meget af det legetøj, hun købte, hurtigt blev overflødigt, da drengene hurtigt voksede fra det og kastede sig over nye udfordringer.

      “Jeg opdagede, at legetøjet kun var interessant i kort tid, før det blev glemt. Det betød, at jeg hele tiden var på udkig efter nyt legetøj, mens det gamle hobede sig op.”

      Denne personlige erfaring førte til idéen om legetøj på abonnement. For Dorthe handlede det om at give forældre en smartere løsning, hvor de undgår at samle bunker af ubrugt legetøj og i stedet får noget, der matcher deres barns behov i takt med dets udvikling. Legetøj kan være inspirerende, men små børn mister hurtigt interessen, og som nybagt forælder kan det være svært at navigere i junglen af muligheder og finde de rigtige valg.

      Det var enormt vigtigt, at konceptet ikke opfordrede til overforbrug ved at sende nyt legetøj ud månedligt, som alle skulle beholde.

      Børns elsker nyt legetøj! Forskning viser, at børn leger længere og mere koncentreret med nyt legetøj. Men af økonomiske og miljømæssige grunde kan vi selvfølgelig ikke købe nyt legetøj hele tiden. Børn udvikler flere motoriske færdigheder i deres første leveår end de gør i hele resten af deres liv, og legetøjet skal vokse med barnet. Derfor fandt DearBaby en løsning på dette.

      Legetøj i høj kvalitet er ofte dyrt, og DearBaby har gjort en stor ære i kun at præsentere det bedste af det bedste. Ved at dele om legetøj kan flere børn kan få det bedste legetøj, mens det er mest relevant for deres udvikling.

      I konceptet bliver legetøjet systematisk omfordelt, så brugen af hvert enkelt stykke legetøj forlænges. En vigtig sidegevinst ved konceptet er, at det minimerer fejlkøb. Barnet har glæde af legetøjet i 30 dage, og først herefter behøver forældrene tage stilling til, om de ønsker at investere i legetøjet. På den måde er konceptet en gevinst for både barnet, forældrene og miljøet.

      Større udlejningssortiment i 2024

      I starten af 2024 åbnede DearBaby op for udlejning af udstyr, som slyngevugger fra Moonboon og Membantu, samt aktivitetslegetøj fra Gonge og MODU.

      Billedet.3.om .os
      Billedet.2.om os

      Salg af legetøj på shoppen

      DearBaby indkøber alt legetøj fra nyt og kunderne har mulighed for at købe alle produkter på webshoppen, hvis man i stedet ønsker at eje. DearBaby taget flere produkter i sortiment, som de alle kan står inde for. Alle produkter er særligt udvalgt til børn fra 0 til 4 år, og med fokus på høj legeværdi.

      Legetøjskasserne er hjertebarnet

      Leg spiller en betydelig rolle i udviklingen af børns hjerne i de første leveår. Derfor er det vigtigt at prioritere legen og skabe et trygt rum, hvor børn frit kan udforske og lære om verden. Dorthe ønskede, at skabe et koncept, hvor der var plads til at børn kunne opleve, prøve, røre og lege for at lære, hvordan verdenen fungerer. Med DearBabys legetøjskasser ønskede Dorthe at skabe gode betingelser for legen ved at tilbyde børn alderssvarende legetøj, som de har forudsætninger for at forstå.

      Da Hugo og Elton var små, stødte Dorthe på bogen Vidunderlige Uger. Bogen fokuserer på de 10 store udviklingsspring, som hver baby tager i sine første 20 første levemåneder.

      ”Bogen åbnede mine øjne for, at viden omkring babyers mentale udvikling burde aktiveres endnu mere i relation til legetøj. Det gav bare så god mening at lave et legetøjskoncept, som giver babyer passende, varierede oplevelser gennem deres udvikling.”

      Det førte til idéen om DearBaby og Dorthe udviklede derfor en abonnements-model, som giver forældre mulighed for at bestille legetøjskasser, som passer til barnets alder og motoriske udvikling, og som mindsker overforbrug. I udviklingen af legetøjskasserne var det helt afgørende for Dorthe at alliere sig med fagpersoner, og at disse fagpersoner ønskede at bidrage frivilligt.

      “Eksperternes frivillighed er afgørende for troværdigheden af konceptet. Det er vigtigt for mig, at der ikke er en interessekonflikt i deres arbejde med legetøjskasserne. Og heldigvis er det lykkes os at finde mange dygtige fagpersoner med hjertet på det rette sted. Jeg er både stolt og taknemmelig over, at vores dygtige ekspertpanel frivilligt hjælper os.”
      Dorthe Klitgaard Thomsen, Stifter af DearBaby

      MØD TEAM DEARBABY

      medarbejder dorthe

      Dorthe Klitgaard

      Founder & CEO

      medarbejder joen

      Joen Rosenmeier

      Partner & Økonom

      medarbejder martina scaled 1

      Martina Dam Karlsen

      Kommunikationsansvarlig

      camilla jensen Salg og Marketing

      Camilla Jensen

      Salg & Marketing

      Michelle

      Michelle Mosbjerg

      Commercial Manager

      medarbejder christina scaled 1

      Christina Cliff

      Web Content & SEO Manager

      IMG 7198

      Bente Thomsen

      'Det Sirlige Pakkeri'

      Walter scaled 1

      Walther

      Maskot & Hyggespreder

      Behandling af dit abonnement…