fbpx
Dankort logo Visa logo Mastercard logo MobilePay logo Anyday logo 1
Bestil inden kl 16 og vi sender i dag - Gælder alle hverdage
Menu
trillet fra ryg til mave

Trillet fra ryg til mave

Trillet fra ryg til mave er et meget vigtigt og ‘afslørende’ motorisk stadie

Trillet fra ryg til mave fortæller rigtig meget om de muskulære balancer i babykroppen og om eventuelle sideforskelle. Skulle der være lidt ubalance eller udfordringer med at fange den vigtige kropskerne, så er trillet fra ryg til mave også et rigtig godt motorisk stadie at kigge på – og arbejde med. Trillet fra ryg til mave, i god kvalitet, forventes først omkring fem måneders alderen. Mange babyer triller før, men meget ofte ‘snyder de’ og bruger primært ryggens muskler til at presse sig rundt med. Når baby er 5-6 måneder, er det målet, at de undervejs i trillet, kommer forbi ‘det sideliggende hovedløft,’ som vil stille krav til – og hjælpe dem til at opbygge en stærk og stabil kropskerne.

Vigtigheden af en stærk og stabil kropskerne

Når jeg som børnefysioterapeut går op i, at baby får en stærk kropskerne, og gerne vil lære jer om kvaliteten af trillet, så er det, fordi kropskernen er vores kropslige fundament og særdeles vigtig for grundmotorikken og vores senere kropsholdning.

I løbet af den grundmotoriske udvikling opbygges kropskernen, som udgøres af de skrå og tværgående mavemuskler samt nogle rygmuskler, som samlet binder brystkasse og bækken sammen. Derudover er vores vejrtrækningsmuskel og bækkenbunden også væsentlige dele af kropskernen. Når alle disse muskler aktiveres i et dynamisk samspil, øges trykket i bughulen, og vores IAP (intra abdominal pressure) bliver til det faste fundament, som resten af kroppens styring udspringer fra. Kropskernen og de muskulære balancer har rigtig meget at sige ift. at komme op i kravlet, vores senere kropsholdning og faktisk også vores mave-tarmsystems velbefindende, da vores IAP, sammen med peristaltikken, mobiliserer vores maveindhold videre i tarmsystemet.

Trillet i god kvalitet

Trillet i god kvalitet starter med, at baby ligger på ryggen og løfter benene. Herfra bruges benene som vægtstangsarme til at komme om på siden. I den proces stabiliserer baby optimalt set omkring kropskernen, så baby ruller om på siden næsten ‘som en blok.’

I sideliggende vil vi gerne se baby lave et hovedløft. Men det er ikke lige meget, hvordan kroppen er positioneret i det sideliggende hovedløft. De to vigtigste fokuspunkter er hovedets placering ift. kroppen og graden af bøjning i hoften. Vi vil gerne se hovedet i lige forlængelse af kroppen og meget gerne blikretning let nedad. Derudover øverste knæ foran hoften (ca. 90 gr. bøjning i hoften), som kipper bækkenet en anelse, idet der sættes stræk på bagsidens muskler. Det giver nemlig en krop i balance, hvor bækken og brystkasse står parallelt. Og der er de bedst mulige betingelser for en god aktivering af kropskernen. (Se billede 2, som illustrerer dette)

Trillet fra ryg til mave

Billede 1: Baby på fire måneder, som har god aktivering af kropskernen og løfter både arme og ben fri af underlaget via denne stabilisering, som er udgangspunktet for et tril i god kvalitet.

Trillet fra ryg til mave

Billede 2: Baby på fem måneder, som viser sideliggende hovedløft med nakken let bøjet (flekteret) og 90 gr. bøjning i hoften på øverste ben, som en væsentlig del af et tril i god kvalitet.

Se udvalg af rangler

Hvis baby i stedet bruger ryggens muskler til at presse sig rundt med, ser vi, at baby lægger hovedet tilbage, kigger opad og strækker hoften. På denne måde forlænges abdominal væggen, og dermed minimeres muligheden for at bruge kropskernen. (Se billede 3). Netop derfor er det SÅ væsentligt, HVOR vi lokker baby til at kigge hen i forsøget på at få dem til at trille fra ryg til mave. Anbefalingen er, at vi lokker med noget spændende nede foran navlehøjde for at få baby til at holde hovedet i forlængelse af ryggen. Dermed stilles der krav til kropskernen frem for ryggens muskler.

Trillet fra ryg til mave

Billede 3: Baby på fem måneder, som benytter bagsidens muskler til at komme rundt i trillet. Hun kigger op og strækker hoften og dermed også abdominal væggen.

Se udvalg af rangler

Perfekt hver gang?

Baby behøver på ingen måde at lave trillet perfekt hver gang. Men ‘trillet i god kvalitet’ må meget gerne være det dominerende. Hvis det ikke er det, og vi ser baby kigge op og presse med ryggen i de fleste tril, så kan det hjælpe baby videre i de næste motoriske stadier ved at arbejde bevidst med kvaliteten af trillet, for herved at styrke babys kropskerne og dermed sikre bedst mulig bevægekvalitet i de næste motoriske stadier og senere grundmotorik og kropsholdning.

Arbejd med trillet

Når baby ligger på ryggen og løfter benene, kan vi godt vise baby vejen. Men målet er hele tiden at opnå bedst mulig kvalitet og gerne ved at guide baby så lidt som muligt. På denne måde får baby erfaringen og oplevelsen af selv at styre trillet. På billede 4 ligger baby på ryggen og løfter benene. Jeg har lagt legetøjet ud for babys navlehøjde. Og når baby løfter benene, skubber jeg minimalt på det øverste knæ, og guider på den måde baby om i sideliggende. Her kan det samtidig være en god idé at lokke med noget legetøj ud for den hånd, som ender med at være den øverste (i dette tilfælde babys venstre hånd), så baby vender sig om på siden som en blok.

Fra sideliggende

Når baby kommer over i sideliggende, lokker vi stadig med legetøjet, så baby søger nedad med blikretningen. Dette faciliterer, at vi minimerer brugen af ryggens muskler og i stedet faciliterer til aktivitet på kroppens forside. At vi bryder ryggens muskler, og hovedløftet vil i stedet stille krav til hele kropskernen. (Se billede 2). Hvis det er svært at få baby til at lave hovedløftet, kan vi lave et lille nedadrettet pres på den øverste skulder (se billede 5). Derudover kan det være en hjælp at starte med at øve det sideliggende hovedløft på en skrå flade. Det gør hovedløftet lettere og gør det også nemmere at få blikretningen nedad. Det er ikke kun kvaliteten, jeg holder øje med. Villigheden til at trille over hhv. højre og venstre skulder er også væsentlig at være bevidst om og har stor betydning for f.eks. villigheden til at bruge begge ben i krybet, som er et af de næste motoriske stadier.

Trillet fra ryg til mave

Billede 4: Baby på fem måneder ligger klar til at påbegynde et tril. Benene er løftet som tegn på god aktivering af kropskernen. Og baby kigger på noget legetøj, som er placeret ud for navlehøjde.

Trillet fra ryg til mave

Billede 5: Baby på fire måneder i sideliggende hovedløft på skrå flade. Den skrå flade gør det nemmere for baby at lave hovedløftet. Men det sikrer også, at ryggens muskler ikke bliver de dominerende, og at ryggens muskler ikke tager over.

Se udvalg af rangler

Film som redskab

Jeg anbefaler ofte familier at gå hjem og filme deres babys tril fra ryg til mave. Det har to formål:

  1. at blive bevidst om villigheden i trillet til hhv. højre og venstre side.
  2. at få mulighed for rigtigt at se, hvad baby gør undervejs i trillet. Det går nemlig ofte meget hurtigt, når baby triller. Ved at få det på film kan man se det et par gange i træk, og det giver et helt andet indblik i, hvad der reelt foregår.

Ro i ‘mor-maven’ (og ‘far-maven’)

Når vi formidler, hvad god bevægekvalitet er, så kan det give ‘uro i mor-maven,’ hvis det ikke er sådan, baby bevæger sig. Her er det meget vigtigt for mig at formidle, at det jo kun er et spørgsmål om at optimere bevægemønstre og muskulære balancer. Det er på ingen måde ‘et spørgsmål om liv og død’. Uanset, hvordan baby triller, skal de nok komme op og stå og gå. Men det er, som beskrevet her i artiklen, et godt motorisk stadie at være opmærksom på og arbejde konstruktivt med for at opnå så stærkt et motorisk fundament som muligt. Hermed blot en kæmpe opfordring til at kigge lidt mere nuanceret på kvaliteten af babys tril og hjælpe forældrene i en retning, hvor de selv kan arbejde konstruktivt videre med at give baby en stærk kropskerne og gode muskulære balancer til gavn for babys videre motoriske rejse og kropsholdning.

God trillelyst herfra!

 

Artiklen er skrevet af børnefysioterapeut Lene Raadkjær Jørgensen og er oprindeligt udgivet i Sundhedsplejerskens fagblad. Lene har også udgivet appen BabyTummel og er ekspert hos DearBaby. Lene har været med til at udvikle Fuglen fra Units (billede 5), som du kan købe HER.

SHOP LEGETØJ

Comments are closed.

Skrevet af:

Børnefysioterapeut

Børnefysioterapeut

Andre indlæg fra Lene