14/05-24
Skab læselyst- og glæde
Tidlig stimulering af dit barns sprog
Der er kun fordele ved at skabe læselyst og stimulere dit barns sprog allerede fra barnet er helt lille.
Det er så vigtigt at skabe positiv opmærksomhed om bøger, læsning og læselyst. Det er nemlig en opmærksomhed, der kan styrke barnets sprog og klæde det på til at kunne gøre sig forståelig i vuggestue og børnehave. Men også på længere sigt, vil det danne grobund for at gøre barnet skole-og læringsparat. Læselysten er især vigtigt at tage med sig i skolealderen, så barnet får en god oplevelse med at gå i skole.
Professor Mads Meier Jæger, Sociologisk Institut, har i sin forskning bevist, at der er en entydig sammenhæng mellem det at få læst bøger i de tidlige år, og hvilken grad af uddannelse barnet opnår senere i livet. Hans råd er derfor: ”Læs med dit barn – uanset hvordan man statistik renser data, så boner det ud på færdighedstest i både matematik og læsning.” At gøre bøger til en naturlig del af hverdagen, kan altså give dit barn en lettere skolegang.
Du kan ikke starte for tidligt
Allerede når dit barn er få måneder gammelt, kan I begynde at læse bøger sammen. I kan ikke starte for tidligt med at skabe læselyst og glæde. Selv det helt lille barn kan have glæde af bøger. Så introducer bogen, når barnet er i din arme. Fx en lille pege-papbog og vend siderne, og tal om det der sker på siden. Det er vigtig stimulering af den tidlige sprogudvikling og er med til at skabe læselyst.
Læsning støtter nemlig barnets sproglige udvikling og kan være med til at give dit barn et stort og nuanceret ordforråd. Det er godt at have mange ord med i sin rygsæk, når det er tid til at begynde i vuggestue, børnehave og skole. Sproget er et vigtigt socialt redskab for at kunne indgå i relationer med andre børn.
Hvordan skaber man læselyst- og glæde?
Gør bøger tilgængelig som en fast del af hverdagen, som en naturlig ting at ty til i små pauser, og som en fast del af godnat-ritualet.
Gå på opdagelse i bøgerne. Find, tal og tæl jer gennem siderne. Opfind små ritualer. Peg på og tal om farverne, tal om modsætningerne stor/lille, oppe/nede. Brug illustrationerne til samtale. Sæt ord på det, der sker på siderne. Kan I genkende noget fra jeres omgivelser eller hverdag, så sæt endelig ord på det. Brug også illustrationerne til at fortælle historier ud fra. Og find endelig bøger med føle-elementer og andre interaktive elementer. Så kan barnet se med fingrene, og det kan fastholde barnets opmærksomhed lidt længere. Lav hyggelige ritualer ved bogen som at kilde og kysse og lave ansigter. Vælg også bøger med humor – med børnehumor og voksenhumor. Det giver ekstra læseglæde for både store og små.
Rigtig god læselyst❤️
Blogindlægget er skrevet af Merete Schäffer fra Mais + Co.
DearBabys anbefalinger til bøger fra Mais + Co.
Kontrastbøger
De små kontrastbøger er rigtig gode at starte med, når barnet er helt lille. Illustrationerne er simple og kontrasterne er med til at udvikle babys syn. Kontrastfarver er vigtige for babyer, da deres syn er relativt begrænset ved fødslen. Sort og hvid er den mest kontrastfulde kombination og kan fange babys opmærksomhed meget tidligt. Sort og hvid er nemme at skelne og kan hjælpe med at stimulere synet. Samtidig har bøgerne også andre farver som gul og rød, som også har vist sig at fange babys nysgerrighed tidligt. Bøgerne er også gode pege-bøger, og du kan undervejs sætte ord på alle illustrationerne, så din babys tidlige sprogudvikling stimuleres.
Interaktive bøger
Min lille bog om… er en serie af seks forskellige bøger, som indeholder forskellige temaer: Sengetid, vuggestue, kroppen, modsætninger, sanser og tal. Kendetegnet for bøgerne er, at de har sjove og interaktive elementer, hvor barnet kan være med til at skubbe, dreje og trække i de forskellige elementer, hvilket fastholder opmærksomheden. Bøgerne er også særligt oplagte til dialogiske læsning, fordi de inviterer barnet med i læsningen. I bøgerne er der masser af illustrationer at tale om, og flere af situationerne er genkendelige for barnet, så det er nemmere at tale med.
Sansebøger
Se, rør og føl bøgerne inviterer barnet til at tage aktiv del i læsningen. De spændende føle-elementer giver barnet mulighed for at “se” med fingrene og opfordrer barnet til at gøre forskellige ting undervejs. Koblingen mellem den taktile og visuelle sans giver barnet en spændende sanseoplevelse og er med til at fremme forståelsen. Der er samtidig masser af tale om undervejs.
Skab læselyst med jeres egne små læseritualer og lad illustrationerne inspirere til historiefortælling.
Gå på opdagelse i hele vores udvalg af børnebøger fra Mais + Co.
Skrevet af:
Andre indlæg fra Merete