0
    Din kurv
    Du er 800,00 Kr. fra gratis fragt
    800 Kr.
    Gratis fragt
      Anvend kupon
      Se vores anmeldelser på Trustpilot
      Fri fragt over 800 kr. • Bestil inden kl. 14:00. Levering 1-2 hverdage • Kundeservice 2512 0007
      9. tigerspring princippernes verden tumling

      9. Tigerspring – En verden af Principper

      VELKOMMEN TIL EN VERDEN AF PRINCIPPER!

      NÅR DIN TUMLING ER OMKRING 64 UGER GAMMEL, SKER DET NIENDE STORE UDVIKLINGSSPRING. VELKOMMEN TIL EN VERDEN AF PRINCIPPER I 9. TIGERSPRING!

      9. tigerspring

      Det er tid til 9. tigerspring! Figuren ovenfor viser en tidslinje opdelt i uger. Det niende tigerspring forekommer som regel i barnets 64. leveuge. Det svarer til omkring 15 måneders alderen. Sol og skyer repræsenterer hhv. de såkaldte solrige og stormfulde perioder i tumlings humør. Her kan du få det fulde overblik over tigerspringmodellen.

      Det trækker op til storm

      Omkring uge 60 af barnets liv vil han eller hun begynde at mærke nye forandringer endnu engang. Og dette bliver – som sædvanligt – til en stormfuld periode for både dem og dig som forælder. Dette vil ofte forekomme omkring barnets fjortende måned. Nu bliver der vendt op og ned på det hele IGEN. Øv altså! Du kan opleve at din barn græder meget i disse uger (se figur ovenfor), og det kan virke hjerteskærende, at barnet griner mindre, end de plejer. Han eller hun er ofte ‘alvorlig’ og har en kort lunte. Så der skal ikke meget til før tårerne kommer. Måske falder de på halen og så kan det se ud som om hele verden ramler for dem.

      Du kan som forælder opleve, at din tålmodighed bliver testet til det yderste. Det kan føles som om, barnet er for stort til at opføre sig, som det gør. Han eller hun er klynkende, irritabel og plagsom, og det vækker forståeligt nok irritation hos mor og far. Dit barn har nu også deres egen vilje, og det kommer til udtryk, når han eller hun ikke er enig med dig. Og dette kan starte jeres første rigtige skænderier. Men frygt ej – Det er en fase!

      Udviklingen i 9. Tigerspring

      Når stormen igen begynder at lægge sig omkring uge 64 eller 15 måneder, vil dit barn begynde at vise og afprøve sine nye evner. Barnet kan nu tænke fremad og begynder at forstå, at dets handlinger har konsekvenser. Du vil også se, at du lettere kan gennemskue, hvad han eller hun prøver at opnår gennem deres handlinger. De har nu en dybere og mere indviklet forståelse for, hvordan man når sit mål på forskellige måder. Barnet er ikke længere afhængig af at holde sig til de ‘programmer’, som det har lært at udføre på bestemte måder. Nu kan han eller hun reflektere og vurdere, hvordan ting hænger sammen. Barnet kan altså lægge planer og strategier ved at overveje sine erfaringer og handle derefter. De kan for eksempel overveje hvilken forælder, der med større sandsynlighed siger ja, hvis han eller hun beder om slik. Det er altså en snu lille rad, vi har med at gøre nu.

      Denne store, åbne nye verden gør også, at der for barnet er mange flere valg, som skal træffes hele tiden og så igen. Skal jeg bygge videre på mit tårn, eller er det tid til at vælte det? Eller skal jeg lade det stå til senere? Du vil som forælder kunne opleve, at barnet kan gå helt i stå, imens han eller hun overvejer, hvad den bedste løsning er. Dit barn står også konstant i situationer, hvor de skal vælge, hvilken strategi, de skal gå med for at få deres vilje i givne situationer. De vil teste dette omkring sengetid og se, hvor længe de kan få lov til at blive oppe og lege videre. Disse strategier og valg er barnets færden i Princippernes Verden.

      Leg med principper

      Se vores Tigerspringskasse med aktuelt legetøj til 8. og 9. tigerspring. Eller shop-kategori 9. Tigerspring med legetøj og udstyr, som er særligt aktuelt omkring netop dette tigerspring!

      Vidste du at ved 9. tigerspring:

      • Barnet begynder at tage initiativ til flere ting.
      • Han eller hun begynder at føle ejerskab over for sit legetøj.
      • Barnet iagttager og imiterer voksne og andre børn.
      • Dit barn laver mange eksperimenter, og han eller hun vil helt sikkert prøve at drive gæk med dig. Spil gerne med på fidusen og grin ad det sammen. Men sæt selvfølgelig grænser, hvis legen går over stregen.

      Det næste tigerspring

      I babys 75. uge vil han eller hun ramme det næste store udviklingsspring – Det 10. Tigerspring. Dette spring kaldes ‘En verden af Systemer’.

      Her kan du se en oversigt over alle 10 tigerspring, hvornår de forekommer og hvilken udvikling de fører med sig.

      Vidunderlige Uger

      Blogindlægget er skrevet med udgangspunkt i bogen Vidunderlige Uger skrevet af Hetty van de Rijt, Frans X Plooij og Xaviera Plas-Plooij.
      Læs alt om alle 10 tigerspring i bogen.

      3 måneders kassen

      BLIV MEDLEM af DearBabys Legetøjskasser, hvor du modtager aktuelt legetøj til dit barn hver måned! Al legetøjet er nøje udvalgt med udgangspunkt i tigerspringsmodellen og er altså altid aktuelt ift. dit barns udvikling.

      Comments are closed.

      Behandling af dit abonnement…